Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


44 Vanleg var ho burte 40 dagar uni aare, og kvar gong ho kom titt, var det difor stor høgtid. - B Vi staar overfor en tanke gang," segjer A. Olrik, som er født under barske nordlige liimmelstrøg, som kun bevares, hvor naturen byder samme baggrund." 45. Livtrase. Orde ein trase u finst endaa i N. Trond lieim og tyder ein som trasar, sumlar og aldri vert ferdig med noko. Sml. Moglrase v 49. - Hodd-mimc (hodd tyder skatt, rikdom), den rike Mime. Etter som me kjenner Mime fraa andre kjeldur, maa rikdomen hans vera visdom. Hans tykkjest vera ein vats-rise (regn, storm, rennande vatn i elv og sfø). Elvar og sjøar ber namne hans, Mimes sjø og Mimes aa i Sverige, og fleire stadir i Tyskland finn ein att namne hans. — Miming hjaa Saxo er skogtroll. Hoddmimes holt maa vera himil-tree, det same som Svipdagsmaal kallar Mimameid (Mime-tree), og som korkje eld eller jarn karm felle. Det stend so høgt, yvir gudeheimane i hi milen, at Surts loge inkje karm naa det. Der er einaste bergingstaden. Morgondoggi. I folkeminne sit det endaa att tru um at det er dygd i doggi; allvisst jonsok-doggi skal hava ei serskild livskraft baade for folk og dyr og vokstrar. Sjaa ymse brigde av eventyre um Tru og Utru". I England, Portugal og Ægypt finn ein noko av same tru paa doggi. I kvæde um Helge Hjørvardsson er det sagt, at den doggi som veid vokster dryp fraa maani paa hesten til den møyi som sit kvit under hjel men, Svaava. Læra um uppattnyingi aat alt liv etter ragnarok er bygd paa trui um at live kjem att. n Her læres ikke hvad vi vilde kalde personlig udødelighed, men det er dog sjælenes udøde lighed, idet sjælene tænkes overført stadig paa nye menne sker. - - Det er en hedensk (ikke kristelig) forestilling, der kommer til orde i troen paa det godes endelige seir og stadige fornyelse i den nye verden."' (G. Storm). Å. Olrik meiner at ..nordboerne har paa dette punkt ikke føiet noget væsentligt nyt til; deres gudekvad indeholder den fyldige fremstilling af tanker, som ogsaa levede hos beslægtede folk i Forasien og Nordeuropa. Dqt var ikke Nordens eller vikinge tidens særtanker, men hvad Odin og Vavtrudne skiftede ord -om, var netop den gamle visdom". 47. Alvrodiil (alve-straale) namn paa sol i. Ho er tenkt vera kvende, med di ho fær ei dotter, den nye soli. Det karm vera eit spursmaal, um her er meint sol-skiva eller ei aasynjli Sol eller Sunna, som fører soli med seg. Frostatingslovi talar iim at soli rid upp um morgonen og set seg um kvelden, og - der karm ein godt tenkje paa solskiva. Men fraa det fyrste karm det likevel vera meint paa sol-disi. Det som ho rid paa -maa daa vera sol-hesten, himilhesten, som Voluspaa nemner, -eller ein av dei tvo solhestane som Grimnesmaal talar um. Soli er kalla eit rullande hjul i Alvismaal; det var daa vel Inkje meint at det var nokor vogn. Veda-songane fraa India fortel ogso at soli er ei skive eller eit hjul som himilhesten