42 > keltiske stamme øvede stærkest iadflvdelse paa Nordens kultur " Kor som er, maa det helst vera i skogbygdir, der elden er slik ram øydar, at den tanken hev slegi rot, at eld skal øyde heimen. . 18. Vitjvid, den staden der folk rid imot kvarandre til strid. — Irane hadde ogso ei sogu, eldre enn 900, um at gudar og jøtnar møtest til slag paa sletta Tured. 21. Yrne (av ymja?}. Rundt ikring i mange land vert det fortalt um at verdi er skapt or ein rise-kropp. Naar ville folk hev komi paa .slikt av seg sjølve, meiner E. Mogk, so kann vel germanske folk ha gjort det same. «En vildt fantastisk myte, der ogsaa spores i lithauisk, og som har siiT Fod enten i almen folkepsykologi" eller maaske saa fjernt ude som i den assyriske sagnverden." (A. Olrik). — Ymisland: vart i Fornaldar-sogur lagt til Haalogaland. Namne Ymis haugen paa Romerike kann hava anna upphav. 23. Miindilføre, den som fér i smaae mund (tidbolkar)?" Systkin er Sol og Maane ogso etter Reginsmaal. Same leis i Hellas, i eventyr fraa Italia og Grønland, hjaa lettar og tyskar (Sunna og SintguntV 25. Delling (den bjarte?) er morgon-roden manngjord. 27. SiHiasiid av svåss, mild. kjær (svæse. upplive, hugge Romsd.). Av same roti: Svaase, heimfest paa Dovre i Aagrip (han rar far til Snjofrid) og i sogo um Nor og Gor. Man synes engang at have førestillet sig Svaase som en jætle. der ligesom Gudmund paa Glasesvoldene midt i kulden og vinte ren fjærnt fra menneskelige boliger havde et mildt sommerligt hjem." (S. Bugge). Og Svaase er en sagnfigur som er nær beslægtet med jætten Dovre — — han der opfattes som Norges hedenske landvætte" - Vaaaud, av vas, slit i kulde og uver. 29. Aurgjelme tykkjest vera den same som Yrne; gjelme anten = gemle (den gamle) eller av rot gelma = gjalla. Det vilde høve godt: gamall som aur (vatn), som berg, den sterke gamle (Trudgjelme). 31. Elioooffar, dei stormfulle vatni. Elvaagen heiter eiiv sjø i 0. Aker; navnet synes at være det samme som det mythiske Elivaagar" (O. Rygh). Gard i Lier Æliuaghom. Namne finst ogso paa Shetlandsøyane. Sjø-namne er veJ eldre enn Vavtr. 33. Sekéhovda troll, Hovudi aukast paa trolli for kvar diktar. I Skirnesmaal er det nemnt ein trihovda tusse, og i Hymeskvida eit troll med 900 hovud. Sogo um Aur gjelme som vart baade far og mor er kanskje vorli fortald i Tyskland um Tuisto (tvitoling), som hadde upphave sitt fraa jordi og var far til Mannus, som germanane skulde vera ætta fraa, etter som Tacitus fortel. I Finnland vart det fortalt sameleis at Ukko var baade far og mor til dei tri naturar. - Trudgjelme var sameleis mann og møy paa ein gong.
