158 bera han; men Judas hev ein stor kaalstengel i hagen sin. Og paa den vart Jesus hengd. H. Schiick segjer: Det såges att Balders lifsode var doldt" i misteln. Håri firma nu Frazer och Kauffmann ett dylikt primitivt forestållingssått, enligt hvilket manniskans lifskraft eller lifsode år doldt i något utom månniskan lig gande foremål, och enligt hvilket fiendens uppgift dårfor år forst at upptåcka, hvilket detta foremål år, samt sedan be måktiga sig ock forstora det. Detta motiv återfinnas nu hos de flesta folk, baade i deras myter och i deras sagor, hos da forna egypterna, hos perser, inder, lappar, greker, skandina ver m. fl. Mest bekant år kanske den grekiska sagan om Meleager, hvars li f — enligt en version — var bundet til en oljogren." 36—37. Sigyn, av sige (myr-sig), meiner, Kock er regn skyi manngjord. Loke. Baade Loke og ulven vert bundne. Men," segjer Olrik, «Fenresulven er det allervæsentligste led i ragnarok; Loke er fra handlingens standpunkt overflødig. Han er den svagere gjentagelse at den tanke, der har fundet et kraftigere og mere rammende udtryk i Fenresulven. — Medens den bundne Loke bygger paa kristne forestillinger i de vest lige lande, hører Fenresulven sammen med en gruppe af øst lige landes forestillinger om ragnaroks-rovdyret og uhyret med det himmelnaaende gab." Sjaa uppl. til v. 32. Paa Gosforth-krossen (Nord-England) fraa det 9. aarh. ser ein Loke bundin, og Sigyn held skaali, so eitre inkje skal drjupe paa han. Sjaa elles ettermælingi til Loketrætta. 38. Garm (orde brukt i Trondheim, sjaa Grimn. 44) og Freke er, meiner sume, namn paa Fenresulven. Garm umset ning fraa Gram. Gnipa- (eller GnupaJ-heller. Gnipa og gnupr tyder: bratt fjellvegg; no oftast nipa (gnipa sunnanfjells?). Same orde er vel knip, fjell med bratt bergvegg, i Set. og Trondheim (Gaul dalen og Selbu) og Austfold. Frekeband" kallar dei i Kvitseid det som andre stadir heiter frettband"; allvist eldbjørgdagen er det ein skikk med aa binde ihop knéi og hendane bak paa ryggen; soleis bun din skal ein freiste aa reise seg, løyse frettbandi". Tartarane vest for Baikalsjøen hev ein song um at ved det store have ligg sjau hundar bundne med jarnlekkjur. Kjem dei lause og garmar og gøyr berre ein einaste gong, daa er enden paa alt, paa menneskje, dyr og fuglar. Eit estnisk fortel ogso um bundne hundar; naar dei kjem ut, er det enden paa verdi. Saaledes som Voluspaa skildrer den bundne Garm, minder det, træk for træk, om den finsk tartariske myte. Rovdyret er en hund, dens gøen varsler ragnarok, den er bundet ved fjeldhulen, og naar den sønderriver sine baand, vil verdens undergang indtræde." (A. Olrik).
