Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


1. Balder. S. Bugge trur at sogo um Balder helst er komi upp i vikingtidi ved paaverkning fraa kristindomen. — A. Olrik meiner: „Balder i engelske og tyske digt betyder blot „herre“, i det hedenske Merseburger-digt om Vodan (= Odin) eller en anden af guderne. Dog maa vi, ud fra nordiske kilder, formode at navnet Balder i en forhistorisk tid har været fæstet særlig ved en enkelt gud (jfr. Frey, der ogsaa betyder „herre“). Denne gud har da været solgud (rettere: et af navnene eller en af formerne for solguden), og mythen om hans død har udtrykt lysets undergang for mørket. Til den oprindelige gudemythe hører vel ogsaa sagnet om den til vaaben omdannede urt misteltén, til denne plante knyttes hos germanske folk forestillingen om overnaturlig kraft, uden at vi dog ere i stand til klart at paavise sammenhængen. Men som solgud er Balder tidlig stillet i skygge af Frey for de nordiske folks vedkommende. Mythen om hans død er dog af digterne uddannet paa eiendommelig maade og ført ind i den ved hedenskabets slutning saa rige Odins-digtning.“

Ein finn ogso gamle minne um Balder i namn paa gardar m. m.: Baldrshol (Nes Heidm.), Ballasholm (Heidm.) (?), Baldsberg (Slagen Vestf.), Baldeseim (Fuse Hordl.), Balsnes[1] (Nordf., Nordm., Hevne og Ørlande S. T. og Trums), Baldsvaag (Hitra S. T.), Baldersgrov og Baldersvoll (Syrstrand Sogn).[2] Ballersberg i Sverige (Småland), Ballerslef i Danmark (Sønderjylland). Namn paa -lef i Danmark og -heim i Norig er haldne for dei eldste gardsnamn (kanskje heilt fraa bronsealderen).

Baldersbraa[3] er namn paa ein blom (anthemis catula og matricaria inodora) paa Island, Færøyane, i Norig, Sudsverige, Danmark og Nord-England.

Likt sogo um Balder er det som hellenane fortalde um Adonis. Ved høgsumars-leite vart han saara av eit villsvin og døydde braatt. Afrodite syrgde. Han er i underverdi til um vaaren, daa kjem han att. Denne sogo hev komi austanfraa til Hellas. — „Till Adonisritualen hörde också s. k. Adonisträdgården eller ett slags blomkrukor, i hvilka växterna genom sol hetta och bevattning drefvas til en forcerad vegetation. När blommorna vissnat, borjade den bekanta Adonisklagan, och därefter kastades blomkrukan i vattnet.“ (H. Schück).

Um Herakles, som vonleg ei tid var solgud i Tarsos, er det fortalt at dei brende bilæte hans paa eit baal, med mange folk var til stades. I det fyrste aarh. etter Kr. brukte dei slik brenning kvart 5te aar, men det er grunn til aa tru, meiner O. Montelius, at guden i eldre tid vart brend kvart

  1. „At saa mange næs har faaet navn efter Balder, er maaske at forklare deraf, at Balder blev brændt ved havets strand“ (S. Bugge).
  2. Sogo um Fridtjov fraa ikr. 1300 (med vers fraa 12. aarh.) er kann hende bygd paa gamle segnir fraa Sogn.
  3. A. Noreen meiner at namne inkje heng ihop med nokon gud Balder. Det tyder berre „furste-bräm“ og vart sidan avløyst av „munkkrona“ og „prestekrage“ med um lag same tyding.