Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 10 —

(vetrar-braut) og i det hele med alle broer mellem menneskenes og de andre verdener sattes vistnok Heimdal i forbindelse. — — Sagnet har altsaa ført den manske kongeslægts oprindelse tilbage til Heimdal.“ Ein bilætstein paa Man viser ogso bilæte av Heimdall.

P. A. Munch hev ei onnor meining:

„Rigsmaal viser sig i alle henseender som et egte norsk digt; enkelthederne i alle beskrivelser, benævnelser paa gjenstande m. m., passe kun paa Norge, ei paa noget andet, endog nordiskt land. Brødet, hvormed den fremmede gjest beværtes i de tre forskjellige huse, er det for Norge særegne fladbrød, af husdyr omtales øksne, geder og heste; „Moder“ har paa brystet en „kinga“, et udtryk der ellers kun forekommer i den norske frostathingslov;[1] hersen, hvis datter jarlen egter, er ogsaa egen for Norge, thi denne titel brugtes sjælden eller aldrig i Sverige og Danmark. Skjoldet af lindetræ, buen af alm, spydet af ask, ere ligeledes charakteristiske for Norge; de „mørke veie“ mellem steile fjelde, de bratte „brauter“, som veiene ogsaa udtryktsfuldt kaldes, ere charakteristiske for et bjergrigt, skovbevokset land. Det kan derfor ei betvivles, at digtet er opstaaet i Norge selv.“

F. Jonsson trur det same:

„Hensigten [med songen] er aabenbart den, at forherlige kongedømmet som den ypperste statsforfatning og kongen som den, der staar over alle andre stænder, og som den ypperste mand i riget. Dette kongedømme kan ikke være det danske, da det danske rige (Dan og Danps rige) stilles op som en modsætning til Kon den unges (Rigs) og hans faders land. Dette kongedømme kan kun være det norske, og da ikke noget af de ubetydelige „næskongedømmer“, men selve Harald Haarfagres kongedømme; det er dette, der som en fuldbyrdet kendsgærning forudsættes i digtet, og som det er hensigten at forherlige. Rigr = Kon unge er ingen anden end Harald haarfagre.“

Um Harald er det fortalt at han „var større og sterkare enn andre menn“; Kon hadde 8 manns styrke. — Sameleis som Jarl vart upplærd av Rig, vart Harald upplærd av risen Dovre, og Dovre er Odin, meiner S. Bugge: „Det er seirens gud som kaarer den unge Harald til Norges konge, og som staar ved hans side til Norges rige er stiftet.“ — Kon sveiv i skogen, sameleis som Harald daa han var hjaa Dovre, og ei liknande maning fekk Harald av Gyda som Kon fekk av kraaka. — Det er inkje fortalt i songen at Kon vart gift med dotter til Danp. Dette maa vera seinare tildikting eller dansk segn.

Jarlen fær serskild vyrding; Harald vart gift med Aasa, dotter til jarlen Haakon Grjotgardsson, aar 865 eller 866.[2]

Ein kunde koma til aa tenkje paa um songen skulde vera

  1. Seinare finst orde i nokre sogur.
  2. Haakon aatte bygdir, „Harald vann seg land“. V. 40 fortel daa um ferdi hans Harald til Trondheim.