Og Tanken om, hvad der vilde komme, optog ham stadig. Det var som Stemplets stedvise Slag jog hans Tanker i en Takt, han ikke kunde slippe ud af, som Propellens Larm var et ustanseligt Akkompagnement, der altid drev Tanken videre og videre.
Han forsøgte at tænke sig ind i alt, som vilde komme, ind i alle Situationer; han forsøgte at danne sig et Billede af disse Folk, han kom iblandt, af dette Sted, hvor han skulde leve nogle Dage, af alt dette ukjendte, han gik imøde.
Hendes stygge Ansigt stod for ham, gult og gustent, og han saa disse sælsomme Øjne stirre sig imøde, tage Magten fra ham og suge ham til sig, grusomt og ubønhørligt.
Og ligesom bange saa han sig omkring og mødte denne unge Piges Ansigt. Hun sad der tilbagelænet mod Rælingen, og hendes Blik svævede ud over Havet, tungt og sorgfuldt. Det stod med ét for ham som et Billede i stor og ydmyg Skjønhed, en betagende Nattens Drøm. Hver Linje, hvert Træk var fuldendt. Og i sin Tanke bøjede han Knæ for denne
