ligesom jeg at vente til Arien, den onde, den kolde, vil. — — — — — — — — — — — — — — — Ikvæld flytter Sussi og jeg op paa „Arken“, og da bliver Gjæsteværelset ledigt, og det er saa dejlig langt fra de andre og behøver Nætterne her at være saa kjølige — hvad? — Aa Gud, nu staar det der — — — Men Herregud, jeg trænger dog et lidet Pust fra Livet, før jeg tager til med Hjemmet og Hjemmet og atter Hjemmet. — Hvad tror De dog om mig, som ogsaa tør skrive dette! — Men jeg skal ikke være skinsyg, nej ikke det mindste, jeg bare tilbeder min dejlige, dejlige Prins, han, som har hørt det saa ofte.
Deres
L. G.
Aa lad mig ikke vente forgjæves Tirsdag Aften, eller om ikke denne, saa næste, da maa De komme.
Jeg har en liden Rest Vin igjen, den som vi ikke fik drikke sidst. — Og naar det er Solskin herude, skal De se.
