bliver større og større, bliver til en Kolos, der i et øjeblik glider den lille Færge forbi.
Inde paa Havnen ligger Skib efter Skib i lange Rækker. Buxerdampere skjærer alt i et dens Kjølvand, medens Baadene roes dvaske indover. Og højt oppe i Luften sejler en Maage paa brede Vinger.
Langt derinde lægger et Dampskib fra Bryggen . . . . et kort, skarpt Hvin, og med fuld Fart kommer det Færgen imøde. I et Minut har de passeret hinanden.
Han havde seet en høj Dame i hvide Sommerklæder blandt Passagererne.
Hun havde ogsaa seet ham, thi hun staar og vifter. Han svinger sin Hat til Farvel.
Og han staar og stirrer efter hende lige til Færgen lægger til Bryggen. Men han har ingen Længsler og ingen ønsker, der møder hendes, der hun haster afsted.
