At elske hende, det vidste han, at han aldrig kunde. Det Indtryk, han havde beholdt af hende, var hellere noget, der indgjød Frygt og Uro, noget, der drev Tanken ind i et underligt Mørke, han ikke kunde forklare sig.
Og der var andre Kvinder, der stod imellem.
Men det syntes ham saa stort: at være i et andet Menneskes Tanker, at være en Del af en Andens Liv, at vide sit eget Jeg trone som Alfader i en Kvindesjæl. Og hvorfor skulde han ikke som Tak offre lidt af sit Livs Overflod til denne Kvinde? Nogle af sine fagre Ord, et Kys, et Møde i den halvmørke Nat. Og han, som aldrig ejet Uskyld, hvad vilde han miste i en saa syndig Elskovsstund? Men han vandt en Kvinde og gjorde sig selv rigere.
Og han sendte Brev tilbage. Og siden kom der Brev til ham hver Dag, han var i den store By.
Og ofte strejfed hans Tanke hende. Naar han sad ene og lod Livet glide forbi, vendte han ofte tilbage til hende og til den eneste Time, de havde været sammen. De bestem-
