Denne siden er korrekturlest
Tanker i Nattens Timer hulnet ud, og Dagen som randt, fejede maaske de sidste Rester bort af en Aftenstunds Rus.
Og han slog sig til Ro med denne Tanke og var glad for hendes Skyld, at dette syntes saa sansynligt. . . .
Men han tænkte og paa Roserne, de store røde og de gule.
— Og da Skibet lægger fra Bryggen, ser han langt oppe en lysklædt Kvinde, som vifter. Og hun følger Skibet nedover saa langt Bryggen naar, og vifter, vifter — til det glider ud paa Fjorden.
Denne lysklædte Kvinde var det sidste han saa af Byen.
