en Træske. Jeg bøjer mig ned og tager med højre Haand et Grødfad og med venstre en Skaal Melk, men jeg har neppe løftet denne halvvejs op, før Taget glipper og Melken gaar i Gulvet. En heftig Smerte jog pludselig gjennem Armen, et Stik som af en Lancet gjennemrislede mig, det var som et Øjebliks Lammelse lagde sig over alle mine Nerver, og det var kun med den yderste Anstrængelse jeg kunde forhindre, at ogsaa Grødfadet faldt i Gulvet.
Slutteren brugte en forfærdelig Mund og bandte paa, at jeg skulde nok faa lære at holde fast paa det, jeg fik.
Jeg var saa mat og slap, at alt hvad han sagde, kun gled som Lyd forbi mit øre. Jeg stirred paa ham med et sløvt Blik og veg baglænds indover i min Celle. Der satte jeg mig ned paa Krakken med Træskaalen mellem Hænderne og hørte ham trække Døren heftig til, med en Ed.
Jeg var meget sulten, men da jeg skulde til at spise, fik jeg det ikke til. Denne gamle, slidte Træske og denne Træskaal gjorde mig ondt. Og denne brune, haarde Grød, der saa ud som raa Deig, bød mig imod. Jeg
