Og saa tømmer han det og slynger det ned i Bølgerne og sætter sin Fod paa Ripen.
Vandet fosser ind.
Damerne skriger og holder paa at tumle fremover.
— Sit deg, sit deg, din Byfant! skriger Per-Ola og slipper Skjødet. Baaden, der i et øjeblik vilde have gaaet rundt, retter sig atter op. Harmens sætter sig og smiler.
— Var det saa farligt?
Damerne forsøger at le efter Angsten. Man vender hjemover igjen og Stemningen er lidt trykket.
— Det var det eneste Glasset, vi havde, siger Frøken Gade og smiler alvorligt.
Stormen havde øget paa udover Kvelden. Som en hæs, monoton Sang lød den i ørene, undertiden afbrudt af Bølgeskvulp. Og denne evige, navnløse Lyd virkede paa Sindene som Feber. Der blev noget rastløst dirrende over Menneskene, der kom en uendelig Sensibilitet over dem, saa de syntes at se hverandres
