Menneske? Han forstod ikke at undgaae nogen Fare, han skyede i sin Galskab hverken Ild eller Vand. Han var isandhed værre end et Fæ. Thi hvilket Dyr er vel i saa ussel Tilstand, som et ret beruset Menneske? Med selve Svinet vil man heller være i samme Rum end med en Saadan. Udentvivl er ogsaa dette Aarsagen til, at Drankeren i daglig Tale ofte lignes med en Hund; ja, det, som værre er, med et Sviin. Eller er det ikke noksom almindeligt, at en Dranker kaldes med Navnet Fyldehund, Fyldesviin? Og alligevel, saa stærke end disse Benævnelser ere, saa beskjemmende disse Navne end maae være for et Menneske med mindste Æresfølelse, - de udtrykke kun ufuldkomment Drukkenskabens Afskyelighed. — Ak! I, som ved Eders Sjels Udødelighed ere bestemte til himmelsk Salighed! hvor kunne I saaledes ville fordærve Eders af Jesus dyrekjøbte Sjel, dette Guds Billede, som af Gud blev dannet til at modtage saa høi Grad af Foredling, saa hellige Salighedsnydelser? Er det noget Under, at Apostelen siger: „Ingen Dranker skal arve Guds Rige“?
Men mangen Dranker vil kanske her tenke: „disse Bebreidelser ramme ikke mig; i den Grad, som denne Skildring viser, har jeg aldrig drevet Drukkenskaben“. — Hvad! angaae disse Bebreidelser ikke Dig, blot fordi Du ikke driver Drukkenskaben til den Yderlighed, til hvilken den kan drives? fordi Du i dens Afskyelighed ei gaaer saa vidt som de allerstørste Drankere? fordi der findes Mennesker, som overgaae Dig i denne vederstyggelige Last? — Men hvor mange Gange har Du ikke ved Drik gjort Dig uskikket til fornuftige Overveielser og Forretninger! uskikket til at omgaaes forstandige og sædelige Mennesker! Pleier Du ikke mangengang i Samqvem, paa Gader og Veie, at være til Nar, til Spot for dem, der see Dig? Pleier Du ikke ofte i beskjænket Tilstand at gjøre Dig
