Plads Du sidder paa, skal blive som en Gabestok. — Ak! Skaberen vilde, at Mennesket skulde være den ædleste og ypperste af Jordens Beboere og fremfor alle Skabninger gaae fremad i Forædling;- maatte dog Følelsen af denne Naadegave, af vort menneskelige Værd og af vort christne Kald og Bestemmelse indgive os saadanne Tanker, saadanne Forsætter og Beslutninger, at vi kunne vorde Guds Born! vorde værdige Navn af Mennesker og Christne!
1. For Sjelen, baade Forstand og Hjerte. Naar man undtager visse hastigt virkende Gifter, saa findes vel Intet, som saa hastig berøver Mennesket alt Menneskeligt, eller gjør ham saa gyselig, som stærke Drikke. [[:w:Hosea|Hoseas}} siger ikke formeget (4, 11), naar han paastaaer, at Viin og stærk Drik gjør Menneskene gale; ikke heller siger Syrach (31, 37, 38) for meget, naar han lærer, at Drukkenskab gjør en Gal end galere, saa at han trodser og bliver slaget og saaret. Vi have vel Alle seet berusede Mennesker: saadanne Optrin vise sig desværre alt for ofte, og lade os ikke tvivle om, at jo et Menneske er vanvittig i samme Grad som han har overgivet sig til Brugen af stærk Drik. Lader os forestille os alt det Afskyelige, vi fandt, da vi sidst saae en Person i en elendig beruset Tilstand. Var han skikket til nogen menneskelig Forretning? Kunde vi tale noget forstandigt med ham; afgjøre Noget med ham? Hvortil tjente ham i denne Tilstand de ypperste Naturgaver, de herligste Kundskaber, de ædleste Evner og de dygtigste Færdigheder? Hvor afskyelige vare ikke hans Fagter, hvor væmmelig hans Skidenfærdighed og selv hans Uddunstninger! Hvem vilde være sammen med ham? Var han ikke til Skræmsel for Børnene? Skyede man ham ikke paa Gader og Veie, just som man skyer et vanvittigt
