Syrach har bemærket, at Viin, hvor nyttig den i sig selv end kan være, bliver aldeles skadelig, naar man bruger den med Uforstand. Viin, siger han, drukket til Nødtørft, opliver Legem og Sjel, men, drikker man for meget deraf, saa fører den alt Ondt med sig. Syr. 31, 35, 36. „Den fører med sig alt Ondt:“ alle Slags Ulykker og Plager, aandelige og legemlige, timelige og evige. — Men hvad Viismanden siger om Viin, det Samme gjelder om alle stærke Drikke, ogsaa om den, som saa hyppigt tilvirkes i vort Land og som nydes saa uforstandigt af Mange: Brændeviin. Hvor stort er ei Drankernes Antal! Hvor ofte see vi ikke Drukkenskabens ulykkelige Følger! — Naar Dagdrivere plages af Tidens Lengde og trykkes af dens Byrde, fordi de intet Nyttigt gide bestille, saa søge de gjerne at forkorte Dagen ved en Ruus. Den, som ikke er istand til eller ikke finder Behag i nogen værdig og ædel Nydelse, forfalder let til Drukkenskab, thi til denne usle og uværdige Nydelse fordres hverken Eftertanke, eller Forstand eller Møie. Andre lade sig forlede til Drik den ene Gang efter den anden, indtil de, fængslede af en syndig Vane, finde Brændevinet uundværligt. — En svag Usling kan ikke nægte En, som kalder sig Ven og Kammerat, hvad han begjærer, kan ikke modstaae Fristelsen til at være som Andre i Laget! — Undertiden falde nogle Ulykkelige paa dette farlige
