De faa Forsøg, som i Trondhjem, og i det Hele i det Nordenfjeldske,
ere foretagne til at indskrænke Brændevinets Misbrug, have ikke
baaret synderlig Frugt. Vel er ogsaa i disse Egne Opmærksomheden
i en vis Grad bleven vakt for denne Gjenstand og Umaadelighed i
Drik ansees nu langtfra med den samme Ligegyldighed som forhen,
ligesom det ogsaa fortjener at bemærkes, at dog den Sandhed er bleven
alt meer og meer erkjendt, at Brændeviin ikke bør kaldes en
Livsfornødenhed, i det mindste ikke for dem, der ei have anstrængt
Arbeide i raat Veirligt; denne Drik er derfor saa godt som aflagt i
mange Kredse, der for saa vidt visselig fortjene Navn af de bedre.
Men endnu hersker en umaadelig Brændeviinsdrik iblandt en stor Deel
af Arbeids- og Fattigklassen, hvilken Aar for Aar og Dag for Dag
fremkalder og nærer den sørgeligste Elendighed iblandt dem, som under
nærværende Tids Omstændigheder, - og maaskee endnu meer i den
kommende Tid, - vel have nødige al Tid, al Omtanke og al Arbeidsstyrke
til for sig og Sine at erhverve det daglige Brød. Det er uimodsigeligt
— og Enhver, som kjender det huuslige Livs Tilstand blandt
mange Familier af Arbeids- eller Fattigklassen, vil bekræfte det,- at
Umaadelighed i Brændeviinsdrik har fremkaldt og vil fremkalde den
meste og største Forarmelse og sædelige Fordærvelse. Denne
Umaadelighed maa man stræbe at sætte Skranker for. Jeg siger
Umaadelighed; thi man vil tildeels af det Følgende see, at jeg under
Arbeidsmanden hans Dram til Tid og Sted, som jeg da ogsaa vel
under ham hans varme Kop Caffe, Arbeids- og Fattigkassens Ynd-
Side:Drukkenskabens Følger.djvu/3
Denne siden er godkjent