Dig, da samtyk ikke! Hos et hedensk Folkeslag var det en Skik, at de Gamle, for itide at indpræge i Barnets Hjerte Afskye for denne Last, førte et beskjenket Menneske ind i Huset, helst et Menneske, som Børnene forud havde seet i ædru Tilstand, de lode dem betragte ham i hans Fornedrelse, at de maatte væmmes ved Synet af ham og forskrekkes for hans Gebærder og stirrende Øine. Da sagde de til Børnene: „See her dette Menneske, som I saae der og der; ved stærke Drikke er han kommen i denne Tilstand; han har nu drukket sin Forstand bort; og saadan bliver Hver, som drikker sig fuld, saa elendig som denne Usling. Ved Vanen kan Enhver faae Lyst til at ligne ham, saa at man opoffrer Alt, for at blive gal som han.“ Saa skulle ogsaa I, Forældre! indpræge i Eders Børns Hjerter Afsky for denne fornedrende Last. Lad dem see, hvor kort Rusens Lyst varer, samt den Ørhed, Tunghed, Tomhed, Kjedsomhed, Fortrædelighed og Udygtighed, som følger paa den korte Lyst. Ja lad dem see og mærke de Daarskaber, som den ellers kloge Mand taler og gjør, naar han er drukken, at de maae lære, hvor farligt det er at give sig hen til Drik. — Der er unge Mennesker; ogsaa for dem er dette skrevet. De skulle her see den Klippe, som kan blive farligere for deres Hæder og Vel, end de maaskee troe. De Unges Hjerter ere aabne for Sandhed og den rette Hæderlighed; men de ere ogsaa forvovne og tiltroe sig at kunne seire over Fiender, som de dog ikke ere voxne, og over Begjærligheder, som dog under mange Omstændigheder kunne styrte i Brøde. Naar Skjælmer, som have vundet sig Navn af Ens Venner, lokke og friste, hvor snar er da ikke Ungdommen til at følge efter! Saa afskyelig som Drukkenskaben er, saa fæl den nu kanskee forekommer Dig, Du Unge! saa er det dog muligt, at ogsaa Du engang bliver en Dranker, om Du ikke tager Dig ivare. De fleste Drankere havde i Ungdommen kanskee samme Afsky for denne Last, som Du
