og spotte dermed. Disse finde paa alskens Udflugter for at undskylde sig, skyde Skammen fra sig og søge alskens Paaskud for uden Blusel at øve Drukkenskabens Last. Andre føle sig trufne, erkjende deres Fornedrelse og Ulykke, sukke derover, fælde kanskee Taarer over deres Elendighed, og tænke: efter denne Dag skal jeg med Guds Hjelp aflægge denne stygge ulykkelige Last; men — inden Dagen er fordi, ere de beskjænkede og allerede i Morgen ere de istand til at fjase og spotte med de gode Forsætter, de idag have fattet. Ak, de Drankere ere vist faa, som af de her sagte Sandheder lade sig bevæge til en sand og vedvarende Forbedring. Ved Vanen forvandles Drukkenskaben til en Djævel, som ikke lader sig uddrive, saalænge endnu der er nogen Evne hos Mennesket til at tjene ham.
Men der gives Begyndere i Lasten, - og for dem er denne Bog. De skulle see Drukkenskaben i dens hele skrækkelige Skikkelse, paa det at de itide maae erkjende, hvad deres Fred og Velfærd krever, samt tage sig ivare, førend det bliver for seent! — Der gives christelige Forældre, - ogsaa for dem er dette skrevet. O Forældre! I, som tænke paa Eders Børns Fremtid og Evighed, som samvittighedsfuldt søge at fremme Eders Børns Vel, at de kunne vorde nyttige og agtværdige Medborgere og berede sig værdigen til et saligt Liv i Himlen! Siger disse unge Vandrere i Verden, siger dem ofte, hvor farlig Drukkenskaben er for Hilse og Liv, for deres Forstand, for deres Lykke i denne Verden, i hvilken de indtræde, for den Salighed, de kunne naae, naar deres jordiske Vandring er fuldendt. Tager ikke den Sag let, som om det Intet havde at betyde, at En drikker sig fuld! Spøger ikke dermed for Eders Børn! Siger dem, som det i Sandhed er, at Brændeviinsglasset, som rækkes dem, ikke er et Styrkens Bæger, som giver Kraft, men et Giftbæger, hvis Drik forderver. Gjentager tit og ofte for dem de hellige Ord: Min Søn! naar Syndere lokke
