Samqvem skyer, og som paa Gader og Veie udpeges til Spot for Alle? - for disse ravende Afsindige, som bringe Børnene til at skrige af Skræk og Buskadet at løbe til Skovs? Hver og En føler sig beskjæmmet, naar Nogen siger til ham om Drankeren: Denne er jo Din Ven; Konen slaaer jo Øinene ned, naar Nogen spørger hende: Er dette Din Mand? - Der er vel andre Laster, som kunne være farligere for det borgerlige Samfund, men ikke nogen anden Last gjør Mennesket saa foragtelig som Drukkenskaben. Andre Laster fordre i det mindste nogen Forstand, nogen Beregning, nogen Dygtighed, nogen Dristighed, nogen Opoffrelse; men for at være Dranker fordres Intet af alt dette, for at fylde sig med Brændeviin fordres blot et dyrisk Liv; - thi hvilket Fæ kan ikke skjelne en sædvanlig Drik fra en uvant, og fylde sin Bug med den Drik, som smager? — Selve Fraadseriet, den ellers saa aldeles dyriske Last, er dog for det meste forenet med en vis Fiinhed i Smagen; men der er faa Drankere, som ere lækkre. Mærke de blot, at Drikken er stærk nok til at afklæde et Menneske al hans Menneskelighed, saa lade de sig ikke afskrække af nogen Modbydelighed enten i Smag eller Lugt, men nyde den med Vellyst. — Andre Forbrydere gjøre sig Haab om, ved deres Brøde, at vinde en eller anden fremtidig Fordeel — om end ikke i en anden Verden, saa dog i denne, - i det mindste for nogle Uger eller Maaneder; og deres Beregninger slaae stundom ind, endskjøndt de titnok faaer erfare Sandheden af det gamle Ord, at hvad med Synden kommer med Sorgen gaaer; – men Drankeren, han opoffrer Rygte, Eiendom, Hilse, Liv og Salighed for den Stund, han kan tilbringe i Ørhed og Galskab. — Andre Forbrydere søge at skjule for Verden det Brødefulde i deres Gjerninger, og det lykkes dem stundom for en Tid, skjøndt den Dag kommer vel, da hver Mørkhedens Gjerning bringes for
