Smerter, der bebreide Dig! forestil Dig, hvorledes de ville række Dig Hænderne om Hjelp, uvidende om, at Du er deres Banemand! - og en Følelse — liig et Raab fra den Evige: Kain, hvad gjør Du? - vil Du drikke op dit Barns Hilse, og i Begjærligheden svælge dets Død? - en saa stærkt rystende Følelse skal kalde Dig tilbage fra den ødelæggende Lidderlighed, dersom ikke Rusen allerede har fortæret al Følelseskraft i Din Sjel. Tenk en Stund paa den kommende Dag, da Dine Gjerninger ikke kunne tilbagekaldes, da Dommen er afsagt, og Straffen færdig, da Overdommeren skal sige: Kain! hvad har Du gjort? Tænk derpaa! og fat en Beslutning, som Dit Vel, og Dine Børns Vel visselig kræver.
3. Drukkenskabens farlige Følger i Drankerens Huus. Vi have sagt, at Drukkenskaben bereder og fremkalder Fattigdom, en Plage, hvis Møier ere altfor bekjendte til at behøve at afmales; en Plage saa meget sværere, som man ikke let finder Trøst og Hjelp, naar man ved Lidderlighed har draget Armoden over sig. Hvor er Ulykke? spørger Salomon, hvor er Sorg? hvor er Kiv? Hvor er Saar uden Aarsag? hvor ere røde Øine? og han svarer selv: Der, hvor man øver Drukkenskab. Ordsp. 23, 29. Drankeren, liig et truende Spøgelse fra de Dødes Rige, liig en Dødsengel, kommer hjem til sit Huus; Kone og Børn forskrækkes, naar de see Vilddyret: de vide, hvad der forestaaer dem. Han træder ind. Ingen Ting er ham tilpas. Forbandelser, Trudsler, Eder strømme ud af hans Hals, og hans Arme ere opløftede til Slag. Intet Tegn til Fornuft! Intet Middel til at stille den Vanvittige tilfreds! Hvad skulle Forestillinger virke paa den, som ingen Fornuft har, hvad skulle Bønner og Taarer virke paa det Hjerte, hvor Vildhed raser! - Men Tilstanden er ikke det mindste bedre, om det er Konen, som er beskjænket,
