Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/51

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Tredje kapitel.
Djævlenes evner, inddeling, hierarki, videnskab og magt.

10,000 billioner djævle. — Djævle i luften, djævle i helvede. — Samfundsorden og arbeidsdeling. — Djævelsk monarki. — Djævlenes intelligens. — Hvad djævlene ved. — Hvad de kan.

At tale om djævelen, som gaves der bare en eneste, er unøiagtigt. Djævelen var mange, og naar man taler om „djævelen“ i enkelttal, mener man deres fyrster eller ogsaa den hele djævlerace i fællesskab og repræsenteret i en enkelt.

Djævelen var ikke alene mange, men utallige. Theologerne antog almindeligvis, at tiendedelen af englene havde gjort oprør mod Grad, enkelte har imidlertid ikke givet sig tilfreds med en saa ubestemt værdsættelse og har underkastet helvedes beboere en regelmæssig census. En theolog, der var omhyggeligere end de andre, gik dybere ind i sagen og fandt, at der ikke kunde gives færre djævle end titusen billioner.

En slig mængde behøver plads, derfor var djævelens sæde et dobbelt: Atmosfæren og helvede, den første for at give dem leilighed til at friste og plage de levende, det andet til egen straf og for at