Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/47

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

af de mest berømte djævlemalere forlenet selv tuer, stene, huse, husgeraad og kjøkkentøi med djævelsk liv.

Men de djævelske maskeradeløier ender fremdeles ikke her, og om de ovenfor nævnte eksempler viser megen omskiftelighed og livlighed i fantasien, gives der alligevel andre, der afslører stor dumdristighed og isandhed djævelsk uforskammethed. Mere end engang har Satan vovet at paatage sig en eller anden berømt helgens ærværdige ydre, der endnu levede, eller allerede var død og blev æret ved altrene. Ikke sjelden har han ladet sig se i en engels skikkelse, straalende af lys og glorieglans. Men han har drevet sin frækhed helt til det yderste, idet han for flere har vist sig i den hellige jomfrus, i den korsfæstede eller gjenopstandne Kristi og Gud Faders egen skikkelse; ja, endogsaa det har han vovet: med sit følge at efterhærme og sætte i scene hele det himmelske hof.

————————

Djævlene kunde, idet de fortættede luftlaget omkring sig eller paa en opfindsom maade benyttede et andet element, danne sig et legeme efter eget behag. Men de kunde ogsaa fare ind i et allerede dannet legeme og betjene sig deraf, som var det deres eget. Jeg tænker her ikke paa djævlebesættelse, som foregik ved, at djævlene trængte ind i et endnu levende legeme; derom paa sit sted, — men paa deres i besiddelse-tagen af dæde legemer, som da gjennem deres indvirkning erholdt et tilsyneladende liv. Dante lader munken Alberigo af Man-