Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
241
Djævelens nederlag.

en brav mand ved nattetid til det sted, hvor til hans forfærdelige kreditor har stævnet ham. Men da han ser ham komme, blir djævelen bestyrtet og giver ham uden at forlange noget, hans forskrivning tilbage. Paa hesteryggen bag lytteren havde han set jomfru Gertrud, der var kommet for at bringe sin kavaler hjælp.

Mere end engang har det naturlige fiendskab mellem helgener og djævle ledet til ægte udfordringer og tvekampe dem imellem. St. Vulstan befandt sig en dag i kirken og prædikede foran alteret. Da kom djævelen, aldeles raadløs som han var, ind og opfordrede ham til at ta tag med ham. Helgenen gaar ind paa forslaget, griber omkring ham, kaster ham til jorden og trakterer ham noget forfærdeligt. Den hellige Andreas af Skythien havde engang et forunderligt syn. Det forekom ham, at han befandt sig i en cirkus, og paa den ene side stod en mængde æthiopere, djævle nemlig, paa den anden en masse mennesker i hvide klæder, kristne nemlig. De første snakkede sig imellem om kapløb og armtag og lod til at være afhængige af en kjæmpemæssig mohrs befalinger, som overtraf dem alle i styrke og størrelse. De hvide skjønte ikke, hvem der skulde kunne træde op imod ham. Andreas angriber ham og beseirer ham: De hvide fylder cirkusbygningen med sit bifald, og til belønning overrækker en engel seierherren tre kroner. Historien om en lombarder, en from mand med stærke arme, der nærede en hed længsel efter at maale styrke med djævelen og bad Gud om at forunde ham denne naade, fortælles paa flere maader. En dag, da han paa den

A. Graf: Djævelens naturhistorie.
16