Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/230

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Tolvte kapitel.
——
Djævelens nederlag.

Djævelens modstandere. — Forskjellige vaaben. — Klokkens lyd. — Helgenernes tapperhed. — Hellige tugtelser, som tildeltes fienden. — Den gjennembankede fiende. — Fienden i fangenskab. — Allehaande spot og forhaanelse: Den glorværdige St. Chiuppillo. — Den hellige Julianas opbyggelige historie. — Den hellige Gertruds ikke mindre ophyggelige historie. — Nævekamp med djævelen. — Krig mod djævle, som har trængt sig ind. — Hvorledes en besat geistlig befriede sig. — Djævleuddrivere og djævleuddrivelse.

Som man vil have set, havde Satan fuldt op af tilhængere, han havde ogsaa en mængde modstandere: de første i helvede og paa jorden, de sidste paa jorden og i himmelen. Tilhængere af ham var alle andre djævle og alle onde mennesker, navnlig da alle kjættere og troldkarer; fiender af ham var alle gode mennesker og især helgenerne, baade levende og døde, samt geistligheden i embeds medfør om ikke altid for sin dydigheds skyld, og dernæst alle de forskjellige engleskarer, jomfru Maria og Gud Herren. Nu som under det første oprør tog Gud selv liden del i kampen; han afventede tidens fylde og den skjæbne svangre ende. som var den djævelske ondskab beskaaret. Mod den uværdige fiende lod han den hellige moder, saavelsom helgenerne, den hele himmelske hærskare og de mennesker kjæmpe, hvem hans naade og den hellige kirkes bistand ikke fattedes. Det var en daglig, uafbrudt fornyet kamp, thi neppe beseiret,