Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/229

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

verden dernede i mørkets rige, paa hvis skrækkelige indgang han skrev:

»Du, som gaar ind, lad hvert et haab tilbage«.

Munken paa prædikestolen løftede krucifikset til vidne paa sit ord og regnede en efter en op de fordømtes pinsler, der var faldne i Satans vold. Og saa snart han sluttede, begyndte orgelet at brumme, og under den dybe hvælving i marmorskibets halvmørke tonede en skrækindgydende salme og skildrede det forfærdelige svælgs gru:

Hvor et kulsort mørke gjemmer
vilde brøl af kjæmpestemmer,
hvor de gnistrer, hvor de skræmmer
ovnene med evig ild.
Skyggers endeløse riger,
oset stank, som frem sig sniger,
og forvirret larm, som stiger
fra en tørstig afgrunds svælg.[1]

  1. Fri oversættelse. Det latinske vers lyder:
    Ubi tenebræ condensæ,
    voces diræ et immensæ
    et scintillæ sunt succensæ,
    flantes in fabrilibus.
    Locus ingens et unibrosus,
    føtor ardens et fumosus,
    rumorqiie tunmltuosus
    et abyssus sitiens.