anskuelser, hvad angaar skjærsildens beliggenhed og bygning, gaar med hensyn til forholdet mellem den og djævlene, over til theologernes anskuelse og forlader mystikernes. Granske vist prøver den gamle fiende i en slanges skikkelse paa at trænge ind i digterens skjærsild,
men englene, de himmelske falke, slaar ham paa flugt. Maa det her i forbigaaende bemærkes, at der er dem, som har ment, at skjærsildens kvaler var grusommere end helvedes, og det just fordi de ikke som disse varede evigt.
Helvede var de fordømtes sædvanlige opholdssted, stedet, hvor de regelmæssigen afsonede den fortjente straf. Men det maa man ikke tro, at denne regel var helt uden undtagelser. Fraset nogle enkelte eventyrlige fordømte, som gjennem ganske særdeles guddommelig naade blev helvede frataget og givet indtræde i himmelen, og som jeg senere skal komme tilbage til, vil man paastaa, at de fordømte i visse, bestemte tilfælder og paa kortere eller længere tid havde kunnet forlade sit fængsel og saaatsige danne et helvede udenfor helvede. De fordømte sjæle gik, som man har set, hyppig igjen, men dem selv hjalp det ikke stort, om de befandt sig udenfor sit almindelige straffested, thi pinen fulgte dem som skyggen legemet. Saa var der andre fordømte, som ikke slap ind i helvede, men led sin straf paa et eller andet sælsomt sted paa jorden, kanhænde for at tjene en eller anden, som paa reise tilfældigvis stødte paa dem, til afskrækkende eksempel. Saaledes fandt den hellige Brandano, da han i den hensigt at opsøge det
