»at han magiens
bedrageriske spil tilbunds forstod«,
og af denne grund sammen med andre troldkarer anbringer i helvede, befandt sig en dag ved Fredrik II’s hof, hvor han med sine kunster skuffede en vis ridder Ulfo saa fuldst’ndigt, at ridderen troede, at han havde forladt Palermo og Sicilien, efter en lang sjøreise gjennem Gibraltarstrædet var kommet til sælsomme, fjerne lande, havde der i gjentagne slag beseiret mægtige fiender, erobret sig et stort, blomstrende rige, havde giftet sig og avlet flere børn; alt dette forekom ham at have varet tyve aar, medens der ivirkeligheden kun var gaaet nogle faa timer hen.
Omkring aaret 1400 blev kongen af Böhmens og keiser Wenzelaus’ hof — han som folk kaldte for „fyllebøtten“ og „ladhans“ — besøgt af en magier ved navn Zito eller Zitek, der udførte de aller forunderligste kunststykker. Han krøb ind i et nøddeskal og lod sig trække af to afrettede torbister. Han fremviste en hane, som blev bundet til en diger bjælke og drog den triumferende efter sig, som var det bare et halmstraa. Han forvandlede høsaater til svin og solgte dem herfor. Ogsaa om Faust fortæller man endel lignende kunststykker. I det sekstende aarh. opnaaede en rabbi i Prag ved navn Løw en slig magtfylde, at selv døden ingenting kunde udrette imod ham. Endelig skjulte den sig i en rose, og rabbien døde, da han lugtede til rosen.
Troen paa trolddom var almindelig udbredt i middelalderen og ligeledes senerehen under renaissancen. De kirkelige og borgerlige love, der for-
