Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

vilje, den anden opstod ved et egentligt og virkeligt herredømme, som mennesket havde erhvervet sig over denne magt, selvfølgelig ikke gjennem guddommelig tilladelse, men takket være en videnskab og kunst, der havde sine love, som man maatte studere regelret og kunde være mere eller mindre hjemme i, — magiens kunst og videnskab. Theologerne og doktorerne forsikrer ganske vist, at det er Satan selv, der er opfinder af denne onde, bedrageriske videnskab, af denne fordærvelige kunst, og som betjener sig deraf i sin gjerning, men denne mening tør man vel sætte et spørgsmaalstegn ved, naar man ser, at denne videnskab og kunst i den grad behersker sin angivelige opfinder, at han ikke kan andet end adlyde, naar noget blir ved den befalet ham. En stor del af magien forudsætter tilstedeværelsen af hemmelige, mennesket bekjendte naturkræfter, der er istand til at binde djævlene eller sætte dem i bevægelse. Men hvorledes magieren end maatte have erhvervet sin frygtelige magt, saa var udøvelsen syndig og førte omsider sine udøvere til helvede. Almindelig talt og forsaavidt maalet angik, var magiere og hekse djævelens bundsforvandte.

Magien har sit udspring fra menneskenes lidenskab og uvidenhed. Den første, der ikke lader sig tilfredsstille under de almindelige livsbetingelser, vækker i vor aand drømme om en uimodstaaelig magt, ved hjælp af hvilken ethvert ønske kan blive opfyldt. Ubekjendtskabet til de uforanderlige naturlove fylder folk med den tro, at de skal kunne forandre og beherske naturens gang i overensstemmelse med disse drømme, og har disse naaet en vis grad