Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/152

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

i et theologisk skrift, lod djævelen det broncefarvede aftryk af sin haand tilbage lige over et kors.

Utallige er de historier, der berettes om pagter med djævelen, og enkelte af dem er temmelig gamle. Jeg tør haabe, at læserne intet vil have imod, at jeg meddeler nogle af dem.

————————

I en beskrivelse af den hellige Basilié, erkebiskopen af Cæsareas liv og levnet, der tillægges Amfilokius, biskop af Iconium i fjerde aarh., læser man følgende:

En kristelig senator ved navn Proterius har en eneste datter, som han, efterat han havde besøgt de hellige steder, beslutter at vie Gud. Pigen glæder sig saare herover, men djævelen, der aldrig slumrer, beslutter straks at forpurre den fromme hensigt. Han optænder i hjertet paa en ung tjener en voldsom lidenskab for den ædle frøken. Da tjeneren ved, at han ikke paa anden maade kan faa sine begjær til fredsstillet, begiver han sig til en sortekunstner og til siger denne, saafremt han vil bistaa ham, en stor sum penge. Troldmanden lover det, og efterat han først og fremst har ladet tjeneren afsværge Kristus, siger han til ham: „Gaa den og den nattetime hen, stil dig paa en eller anden hednings grav og hold dette brev, som jeg giver dig, iveiret. Der skal snart komme nogen, som skal føre dig frem for min herre, djævelen, og hos ham skal du finde den forlangte hjælp“. Tjeneren gjør punktlig, hvad der