disse foræringer kom fra hjertet og ikke bare blev givet med munden. Her er historien: En fæl aagerkarl, en grisk blodsuger, gik en dag til en by for at udøve sine sædvanlige flaaerforretninger. Underveis gav en mand sig i følge med ham, i hvem han straks gjenkjendte djævelen, og jeg behøver ikke at fortælle, at han af gode grunde ønskede hurtigst muligt atter at blive ham kvit. De møder en mand, der trækker paa en gris; i fortvilelsen over, at han ikke faar grisen fremover med sig, mister manden taalmodigheden og skriger: „Djævelen annamme dig!“ Aagerkarlen siger til djævelen: „Hører du ikke? manden forærer dig en gris, saa tag da imod den“. „Nei“, svarer djævelen, „det er ikke af hjertet, han skjænker mig den". Et stykke længer frem møder de en mor, som rasende raaber til sit skrigende barn: „Gaa fanden ivold!“ „Hvorfor tar du det ikke?“ spør aagerkarlen. „Hun skjænker mig det ikke af hjertet, det er bare en talemaade“. De kommer imidlertid ind i landsbyen, og de stakkars bønder raaber i kor, saasnart de faar øie paa sin blodsuger: „Djævelen skal hente dig! du tilhører djævelen!“ Da siger djævelen: „Disse folk skjænker dig til mig af sit ganske hjerte, følgelig er du min“. Og uden et eneste ord mere slaar han kloen i sin mand og fører ham bort med sig.
