modet, trøster barnet, fylder det med godt haab og lover det kraftig hjælp. Begge tilbringer de natten i bøn, og ved morgenens frembrud stiller eremiten gutten mellem sig og alteret og begynder at læse messe. Da viser djævelen sig med en skare andre djævle i kirken og lægger haand paa den ulykkelige. Eremiten anraaber med høi stemme den hellige jomfru om hjælp, og den glorieomstraalede stiger ned fra himmelen og slaar i et øieblik fienden paa flugt. Gutten er reddet. Han tager fuld af taknemmelighed afsked med sin redningsmand og vender hjem igjen til sit fædreland, hvor han af sin moder bliver modtaget med uudsigelig fryd og glæde og senere helt og holdent helliger sig til den velsignede jomfrus tjeneste.
I en anden beretning bortfører djævelen det nyfødte, ham helligede barn, lader det opdrage og fører det derpaa omkring med sig i verden, idet han helt til dets femtende aar behandler det med al mulig omhu. Da berøver den hellige Jakob ham barnet og skjænker det atter tilbage til dets forældre. I ndre fortællinger blir børnene ikke skjænket, men solgt til djævelen. Denne gjør som tyvene: hvad han ikke kan stjæle, kjøber han. Dette slags handel traf ikke børn alene. I en historie, som jeg senere skal fortælle, gjør en kavaler en aftale med djævelen og forpligter sig til om syv aar at udlevere til ham sin egen hustru; hvormange er ikke de, som i hans sted vilde have udleveret hende paa flækken? Af en anden historie ser man, at det ogsaa gik an at overantvorde aldeles fremmede personer til djævelen, og at djævelen, idetmindste undertiden, krævede, at
