Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/146

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

landsby i nærheden. Djævelen vender tilbage igjen med vand og brød, forfrisker pigen hermed og gjør tjeneste som jordemoder ved barnets fødsel. Da viser præsten sig, ledsaget af et talrigt følge, med krucifiks og vievand og begynder sin djævleuddrivelse; djævelen kan ikke holde stand, flygter med den nyfødte i armen og lader sig ikke mere se. Den gode moder bekymrer sig pokker om barnet, takker Gud, fordi han har frelst hende fra fienden og gaar hjem.

En anden, ikke mindre vidunderlig historie, men lykkeligere i sin slutning, berettes af benediktineren Walther af Coincy (d. 1236) i en samling af „jomfru Marias mirakler“. Et fornemt og dydefuldt ægtepar aflagde, efter at have erholdt flere børn, kyskhedsløfte til Gud og den hellige jomfru. Men kjødet er skrøbeligt, og djævelens efterstræbelser ophører ingensinde. En paaskenat optænder han en saadan brynde hos ægtemanden, at denne glemmer alle gode for sætter og fuldstændig vil bryde sit løfte. Hans hustru beder, formaner og truer, men omsider, da hun ikke mere kan staa imod, udraaber hun: „Skulde der af vor synd blive et barn, saa vid, at jeg skjænker det til djævelen“. Ni maaneder efter kommer et barn til verden, saa skjønt og yndigt, at det vækker forundring hos alle, som ser det. Der hengaar nogle aar, barnet vokser til, viser sig at være meget opvakt, af blidt gemyt og velopdragent. Moderen, der elsker sit barn ømt, flyder hen i taarer, naar hun tænker paa sin forbandelse og paa følgerne af samme. Da barnet er blevet tolv aar gammelt, viser der sig for det en forskrækkelig djævel og forkynder det,