af de himmelske hærskarers anfører, den tapre og kampberedte erkeengel Mikael, og dermed er helvedes magt for alle tider beseiret og tilintetgjort. Da skal afgrundens porte for altid blive tillukkede og forseglede og Guds rige begynde for aldrig mere at ende.
Ligesom en incubus kunde avle, saaledes kunde en succubus undfange og føde. I England var der en tid, da man troede — og krønikeskriverne fordølger det ikke — at en af Plantagenets forfædre havde ægtet en djævelinde og avlet flere børn med hende. Om Balduin, greve af Flandern, helten i en gammel, fransk roman, beretter man en lignende historie, men med flere enkeltheder. Han havde i sit hovmod vægret sig ved at tage kongen af Frankriges datter tilægte. Da stødte han en dag i en skov paa en meget skjøn og statelig dame, der udgav sig for at være datter af en mægtig konge udi Asien, og tog hende til hustru. Efter et aars forløb fødes der ham to særdeles skjønne tvillinger. Greven ventet paa efterretninger fra hendes rige i Orienten, men disse kommer ikke, og imidlertid begynder en eremit, der har veiret bedrageriet, at vække tvil og mistanke i hans sjæl. En dag viser den hellige mand sig ved hoffet ved tiden for aftenmaaltidet, betræder salen og befaler uden videre omstændigheder fru grevinden, datteren af kongen ndi Asien, fluks at vende tilbage til helvede, hvorifra hun er kommet. Grevinden, djævelinden altsaa, lader sig ikke dette sige to gange, men farer derfra som en pil, med
