ærværdige, i de gamle krøniker, i historien om det runde bord, og udtalte mange skjønne spaadomme, af hvilke nogle allerede er gaaet i opfyldelse, andre i sin tid med Guds hjælp skal komme dertil. Om sin fader bekymrede han sig ikke det allermindste, tvertimod han fornægtede ham ganske og aldeles. Han døde, uden at man paa prikken ved, naar og hvorledes, men alting taler for, at han er blevet salig.
At blive salig, naar Gud vil forløse os, er ikke saa særdeles fortjenstfuldt, og langt mere beundring end Merlin synes mig den bekjendte Robert djævel at fortjene, hvis historie er fortalt i vers, i sørgespil, fabler og moralske fortællinger og endogsaa er sat i musik. I virkeligheden en rædsom historie, men fuld af høie lærdomme.
Engang levede der i Normandi en hertuginde, der higede efter at faa børn, men ingen fik. Træt af de mange bønner til Gud, der ikke bønhørte hende, vender hun sig til djævelen og faar straks sit ønske opfyldt. Hun føder en søn, en heltigjennem ond natur. Som pattebarn bider han sin amme og slider brystvorterne ud paa hende, som gut trakterer han sin lærer med knivstik, og tyve aar gammel blir han røverhøvding. Man slaar ham til ridder i det haab derved at betvinge hans onde drifter, men han blir bare værre end nogensinde. Ingen overgaar ham i styrke og tapperhed. I en turnering beseirer og dræber han tredive modstandere; han drager verden igjennem, vender derpaa tilbage til sit fædreland og
