Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/354

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
336
Magnus Erikssøn.

saavel den til Færøernes Biskopsstol efter Signar udvalgte Haavard, som Broder Jon Erikssøn Skalle, hvilken, saaledes som det allerede ovenfor er berørt, Throndhjems Capitel valgte til Biskop paa Grønland i den urigtige Forestilling, at den grønlandske Biskop Arne var død. Der var saaledes ikke færre end sex Biskoper, som indviedes i dette ene Aar 1343, og det er stor Sandsynlighed for, at de alle indviedes paa en Gang eller idetmindste med faa Dages Mellemrum„ ligesom og, at det skete i August Maaned, og etsteds paa Østlandet, samtidigt med Raadsmødet paa Vardberg, hvorved det bestemtes, at Kongesønnen Haakon skulde blive Norges Konge. Thi for det første var Biskoperne Salomon i Oslo og Hallvard paa Hamar de eneste indviede Biskoper, der nu kunde bistaa ved Indvielsen, saaledes som Ritualet fordrede, og, da den første nu visselig var for gammel og svag til at gjøre nogen lang Reise[1], var det rimeligst, at Erkebiskopen og de udvalgte Biskoper kom til Oslo eller en anden By paa Østlandet, hvorhen man fra Oslo med Bekvemhed kunde reise; for det andet seer man, som det allerede er viist, at der maa have været holdt en Sammenkomst af Rigets Prælater omtrent paa samme Tid, som hiint Raadsmøde holdtes paa Vardberg, eller umiddelbart forud, siden Raadsherrerne i sin Erklæring af 15de August paaberaabe sig Prælaternes Brev; endelig seer man, at Biskop Orm paa Hole kom tilbage til Island den 17de September, og Biskop Jon i Skaalholt efter en langvarig Reise den 20de September, hvilket viser, at deres Afreise fra Norge maa have fundet Sted i den anden Halvdeel af August; men efter at Island saa længe havde undværet Biskoper, er det ej sandsynligt, at de ikke snarest gjørligt efter Indvielsen skulde have begivet sig hver til sin Biskopsstol[2]. Det er ogsaa muligt, at de nye Biskoper først ere blevne indviede i Oslo tidligt i August Maaned, og at Erkebiskopen strax derpaa med de egentlig norske Lydbiskoper eller de fleste af dem har begivet sig til Kongehelle eller Vardberg for at raadslaa om Kongeudnævnelsen og udstede sit Forpligtelsesbrev. – Disse Indvielser var de sidste, som Erkebiskop Paal havde Anledning til at foretage i sin Embedstid.

Mellem Tiggermunke-Ordenerne og den sekulære Geistlighed var Forholdet paa denne Tid atter, eller rettere fremdeles, meget misligt. Spørgsmaalet drejede sig fremdeles om den nærgaaende Maade, paa hvilken disse

  1. Vi have i det Foregaaende seet, at Salomon var en ret anseet Chorsbroder allerede i den Tid, da Biskop Laurentius som ung Klerk opholdt sig i Throndhjem eller omkring 1300 var Salomon, som man maa antage, da mindst 30–35 Aar, maatte han ved 1343 være 73–78 Aar gammel.
  2. Jfr. ovf. S. 290, 291, især Not. De islandske Biskopers Ankomst til Island erfares af Annalerne, S. 260.