interessante Enkeltheder, som f. Ex. om Kong Magnus’s andet Tog til Rusland, og om Slaget ved Gaata; det er derfor ikke usandsynligt at han ej saa meget har manglet paalidelige Efterretninger, som Viljen til at meddele dem, naar de ej tjente til at understøtte hans Polemik. Af danske Annaler er der kun en eneste, som meddeler paalidelige Oplysninger til det her af hos behandlede Afsnit, nemlig de fortrinlige, saakaldte sjælandske Annaler, egentlig en Fortsættelse af Ryklosters Annaler, der meddeles i Scriptores Rerum Danicarum, 7de Bind, S. 519–531 (til 1357) og i Michelsens og Asmussens „Archiv für Gesch. Schleswigs Holst. und Lauenburgs“ 2det Bind S.219 (fra 1357–1363)[1]. Endelig afgiver fremdeles den lübeckske Minoritermunks og Læsemester Detmars Aarbøger, der allerede i foregaaende Binds Fortale ere omtalte, vigtige Oplysninger, dog ikke af fuldt saa megen Verd, som i Tiden før 1350. Thi med Hensyn til Begivenhederne forud for dette Aar grunder Detmars Verk sig paa den officielle Lübeckske Stads-Chronica, hvori Raadet selv besørgede de vigtigste Begivenheder i Lübeck og andre i Berørelse med Lübeck værende Lande og Stæder Aar for Aar optegnede; men uheldigviis vare disse Optegnelfer ophørte under Mandedøden, og først 35 Aar derefter overdroges det til Detmar at fortsette dem: han forfattede saaledes et heelt nyt Verk, hvori han ej alene optog, hvad der stod i Statskrøniken, men forøgede det med Tillæg, især vedkommende Orienten, efter fremmede Kilder, og forsøgte endelig at udfylde Lacunen, hvorved han, idetmindste hvad Nordens Historie angaar, ikke altid har været heldig. Detmars Arbeide naar til 1395 og er fortsat af en ubekjendt Haand indtil 1400. Detmars Chronica benyttedes siden af den lübeckske Predikebroder Hermann Corner († 1438), just ikke altid med Skjønsomhed, til hans Chronica novella, (aftrykt i Eceards Corpus historicorum medii ævi, I. II. col. 431–1344), hvilken naar til 1435, og for de sidste 40 Aar af denne Tid indeholder ver-
- ↑ Det er Lavpenbergs Fortjeneste at have fremdraget og i det ovenfor nævnte Tidskrift udgivet Slutningen af dette Chronicon, der i sin Tid var Huitfelds fornemste Kilde udenfor det diplomatariske Materiale, men som troedes at være tabt, indtil Lappenberg fandt det. Hovedmassen af Corners Beretning er ligefrem en Paraphrase af Detmars, kun stundom med enkelte Forvanskninger og Forrykkelse af den rette Tidsregning. Man behøver saaledes her ikke at tage synderlig Notits af Corner, der altfor ofte har været paaberaabt som felvstændig Kilde. Ved at følge Corner, der setter flere Begivenheder fra Midten af det 14de Aarhundrede et Aar for sildigt, og saaledes ogsaa Slaget ved Kjøbenhavn (se nedenfor S. 247) til 1343 istedetfor til 1342, er Suhm kommen til at omtale dette Slag som to forskjellige Begivenheder, den ene under 1342, den anden under 1343.
