Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/96

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
74
Erik Magnusſøn.

krævede Skat af Biſkoppens Huusfolk, og vægrede ſig ved at tilbagebetale den Skat, han allerede havde oppebaaret, ſkreed Biſkoppen til at ſætte ham i det mindre Bann, efter førſt at have givet ham tre.Paamindelſer, ſom Kirkeordningen bød. Herved opirredes Asgrim end mere, og ſtevnede Loft atter til Things. Loft udeblev ſom før, men beredede ſig derimod for Alvor paa at drage over til Norge, uden at lade Asgrim faa mindſte Nys derom, førend han ud paa Sommeren kom ned til Skibet, hvormed han ſkulde afgaa. Der var ogſaa Asgrim tilſtede, og overfuſede Loft med Skjeldsord og Truſler, men Loft ſvarede trodſigt, at da han baade før havde udredet al pligtig Skat og Skyld til Kronen, og nu dertil ſtod i Begreb med at efterkomme Stevningen, havde Asgrim intet at klage over. Asgrim kunde eller torde heller ikke gjøre ham noget. Dog undlod han vel neppe i ſine Breve til Norge, at ſværte Loft paa det aller værſte, om han ellers kunde ſværtes mere end det allerede var ſkeet. Biſkoppen medgav Loft et Brev til Kong Erik ſelv, hvori han anbefalede ham paa det bedſte, og bad om, at Kongen vilde viſe ſig naadig imod ham, tilføjende, at det ej var af Ulydighed eller ſlet Vilje, men kun formedelſt tilfældige Hindringer, at han førſt nu efterkom Stevningen. Skibet afſejlede ikke førend ved Midten af Auguſt Maaned, og kom ſaaledes førſt om Høſten til Bergen. Her fik han ſnart at føle, hvor daarligt hans Sager ſtode, thi Kongen var ſaa forbitret paa ham, at han endog forbød ham at viſe ſig i Kongsgaarden. Han fik ikke engang overleveret Kongen Biſkop Arnes Brev førend midt i October, da han en Dag mødte ham paa Jonsvoldene, og da vexledes der kun en kold Hilſen. Han ſkrev, ſtrax efter ſin Ankomſt, ſandſynligviis med islandſke Skibe, der ſejlede hjem om Høſten, tvende Breve til Biſkop Arne, for at underrette ham om Sagernes Stilling. I det førſte, hvilket han tillige vedlagde en Afſkrift af den nye kongelige Forordning for Island om Kirkernes Tilbagegivelſe, hvorom Biſkop Arne endnu ikke havde erfaret det mindſte, ſkrev han blandt andet: „Jeg vil ikke undlade at underrette eder om, at I er bleven meget ſværtet her i Norge; jeg har ſelv ſeet de Breve, der bleve ſkrevne fra Island til Kongen med Hr. Erlend: kan være, at Brevſkriverne ſynes, at de have holdt ſig Sandheden efterrettelig; men I vil viſt ſinde det overdrevet; man blev her ſaa forbitret derover, at baade I og Biſkop Jørund bleve kaldte Landraademænd, iſær fordi I gjorde Hr. Lodin Modſtand paa Thinget“. Loft berørte nu i ſit Brev flere af de Krænkelſer, den norſke Gejſtlighed i de ſidſte Par Aar havde maattet døje, og tog deraf Anledning til at bede Biſkoppen „for Guds Skyld at forlige ſig med Kongedømmet ſaa godt ſkee kunde, da det er bedre, ſelv at vælge det gode end at tvinges til det onde;“ han ſkrev, at han var overbeviiſt om, at Raadet ikke vilde lade fare