Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
74
Erik Magnussøn.

krævede Skat af Biskoppens Huusfolk, og vægrede sig ved at tilbagebetale den Skat, han allerede havde oppebaaret, skreed Biskoppen til at sætte ham i det mindre Bann, efter først at have givet ham tre.Paamindelser, som Kirkeordningen bød. Herved opirredes Asgrim end mere, og stevnede Loft atter til Things. Loft udeblev som før, men beredede sig derimod for Alvor paa at drage over til Norge, uden at lade Asgrim faa mindste Nys derom, førend han ud paa Sommeren kom ned til Skibet, hvormed han skulde afgaa. Der var ogsaa Asgrim tilstede, og overfusede Loft med Skjeldsord og Trusler, men Loft svarede trodsigt, at da han baade før havde udredet al pligtig Skat og Skyld til Kronen, og nu dertil stod i Begreb med at efterkomme Stevningen, havde Asgrim intet at klage over. Asgrim kunde eller torde heller ikke gjøre ham noget. Dog undlod han vel neppe i sine Breve til Norge, at sværte Loft paa det aller værste, om han ellers kunde sværtes mere end det allerede var skeet. Biskoppen medgav Loft et Brev til Kong Erik selv, hvori han anbefalede ham paa det bedste, og bad om, at Kongen vilde vise sig naadig imod ham, tilføjende, at det ej var af Ulydighed eller slet Vilje, men kun formedelst tilfældige Hindringer, at han først nu efterkom Stevningen. Skibet afsejlede ikke førend ved Midten af August Maaned, og kom saaledes først om Høsten til Bergen. Her fik han snart at føle, hvor daarligt hans Sager stode, thi Kongen var saa forbitret paa ham, at han endog forbød ham at vise sig i Kongsgaarden. Han fik ikke engang overleveret Kongen Biskop Arnes Brev førend midt i October, da han en Dag mødte ham paa Jonsvoldene, og da vexledes der kun en kold Hilsen. Han skrev, strax efter sin Ankomst, sandsynligviis med islandske Skibe, der sejlede hjem om Høsten, tvende Breve til Biskop Arne, for at underrette ham om Sagernes Stilling. I det første, hvilket han tillige vedlagde en Afskrift af den nye kongelige Forordning for Island om Kirkernes Tilbagegivelse, hvorom Biskop Arne endnu ikke havde erfaret det mindste, skrev han blandt andet: „Jeg vil ikke undlade at underrette eder om, at I er bleven meget sværtet her i Norge; jeg har selv seet de Breve, der bleve skrevne fra Island til Kongen med Hr. Erlend: kan være, at Brevskriverne synes, at de have holdt sig Sandheden efterrettelig; men I vil vist sinde det overdrevet; man blev her saa forbitret derover, at baade I og Biskop Jørund bleve kaldte Landraademænd, især fordi I gjorde Hr. Lodin Modstand paa Thinget“. Loft berørte nu i sit Brev flere af de Krænkelser, den norske Gejstlighed i de sidste Par Aar havde maattet døje, og tog deraf Anledning til at bede Biskoppen „for Guds Skyld at forlige sig med Kongedømmet saa godt skee kunde, da det er bedre, selv at vælge det gode end at tvinges til det onde;“ han skrev, at han var overbeviist om, at Raadet ikke vilde lade fare