Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/95

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
73
1283. Forordningen om de arvelige Kirkeret Frigivelſe.

bar Kappen paa begge Skuldre[1]. Imidlertid vedblev Uvenſkabet og de gjenſidige Chicaner mellem Arne og Hr. Asgrim. Det lykkedes vel Biſkoppens ſærdeles Ven, den forſtandige Abbed Runulf i Ver, i Løbet af Vintren at bringe et Slags Forſoning mellem dem til Veje, hvorved dog Biſkoppen var den indrømmende Part; men ſnart udbrød Uvenſkabet igjen, iſærdeleshed for Lofts Skyld, der fremdeles, trods Asgrims Truſler, ſad Stevningen overhørig; og da nu tillige Asgrim fremdeles ind-

  1. Han fik det førſt at vide af de Breve, ſom Loft ſtrax efter ſin Ankomſt til Norge om Høſten 1283 tilſkrev ham. Hvad Forordningen angaar, da heder det i de Forhandlinger, der fandt Sted paa Thinget 1284, at den kom til Island „forrige Sommer“, altſaa i 1283, men dette hindrer dog ikke, at en tidligere Gjenpart af den allerede 1282 i al Hemmelighed kan være ſendt fra Ravn til Hr. Thord og Biſkop Jørund, med Anmodning om, at de indtil videre vilde holde den hemmelig, og at dette virkelig maa have været Tilfældet, ſees af det følgende. Saa meget er aabenbart, at Biſkop Arne ikke havde mindſte Nys derom, førend Loft ſendte ham en Afſkrift deraf i ſit Brev fra Norge. Men da det Brev, Arne medgav Loft ved hans Afrejſe fra Island, var dateret 12te Auguſt (Arne B. Saga Cap. 35), og Loft ſelv ſaaledes førſt ved denne Tid, omtrent.midt i Auguſt, afſejlede, kan han ikke være kommen til Norge førend i det aller tidligſte den 22de Auguſt, og da det maa have varet nogen Tid, inden han fik de Breve at ſee, ſom han omtaler i ſin Skrivelſe, ſamt erhvervede den Afſkrift af Forordningen, han vedlagde, kan hans Brev fra Norge ej være ſkrevet førend omkring 5te September, og det kan ikke være kommet til Island førend midt i Maaneden. Tidligere kan altſaa Forordningen der ikke være kommen til almindelig Kundſkab, lige ſaa lidet ſom Biſkop Arne før den Tid kjendte den. Ordene i Sagaen, at den kom om Sommeren, pasſe dog nogenledes, da Sommeren i videſte Forſtand regnedes lige til Vinterdag; men ſiden Loft dog tillige kunde berette, hvorledes Jørund havde handlet med Henſyn til Forordningen, maa denne være kommen den ſidſte tidligere til Hænde, og da Arne alligevel ikke vidſte Beſked derom, maa han have holdt den hemmelig. Det er ellers ikke ſaa uſandſynligt, at Hr. Ravn, der ifølge Arne B. Saga Cap. 48 kom til Island om Høſten 1283, ſelv medbragte Lofts førſte Brev, hvorved denne, vedlæggende Afſkrift af Forordningen, opregnede alt hvad der i Norge var ſkeet mod Gejſtligheden, og ſøgte at overtale ham til Eftergivenhed, thi dette pasſede med Navns og de Kongeligſindedes egen Interesſe. Man kan netop heel vel tænke ſig, at Loft med Flid har ſkrevet to Breve, det ene til at ſendes med Ravn, og indrettet ſaaledes, at denne, om han fandt for godt, kunde læſe det, det andet derimod af et mere confidentielt Indhold. Underligt er det for øvrigt, at det Uddrag af Lofts Brev, der meddeles i Sagaen, og ſom gjennemgaar hvad der ſkede lige ſiden 1281 eller Begyndelſen af 1282, ikke omtaler Erkebiſkoppens egen Forjagelſe. Men ſandſynligviis var denne ſaa bekjendt, at han ej ſandt det nødvendigt at omtale den, hvorimod det vel kunde være muligt, at Biſkop Arne ikke kjendte ſaa nøie til det øvrige. Merkeligt er det ellers, at man ifølge Arne B. Saga Cap. 36 ikke erfarede Erkebiſkoppens Forjagelſe paa Island, førend om Sommeren 1283. Dette viſer, at den maa have fundet Sted efter at Sejladſen var ophørt i 1282.