Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/95

Denne siden er korrekturlest

73

1283. Forordningen om de arvelige Kirkeret Frigivelse.

bar Kappen paa begge Skuldre^[1]. Imidlertid vedblev Uvenskabet og de gjensidige Chicaner mellem Arne og Hr. Asgrim. Det lykkedes vel Biskoppens særdeles Ven, den forstandige Abbed Runulf i Ver, i Løbet af Vintren at bringe et Slags Forsoning mellem dem til Veje, hvorved dog Biskoppen var den indrømmende Part; men snart udbrød Uvenskabet igjen, isærdeleshed for Lofts Skyld, der fremdeles, trods Asgrims Trusler, sad Stevningen overhørig; og da nu tillige Asgrim fremdeles ind-

↑ Han fik det først at vide af de Breve, som Loft strax efter sin Ankomst til Norge om Høsten 1283 tilskrev ham. Hvad Forordningen angaar, da heder det i de Forhandlinger, der fandt Sted paa Thinget 1284, at den kom til Island „forrige Sommer“, altsaa i 1283, men dette hindrer dog ikke, at en tidligere Gjenpart af den allerede 1282 i al Hemmelighed kan være sendt fra Ravn til Hr. Thord og Biskop Jørund, med Anmodning om, at de indtil videre vilde holde den hemmelig, og at dette virkelig maa have været Tilfældet, sees af det følgende. Saa meget er aabenbart, at Biskop Arne ikke havde mindste Nys derom, førend Loft sendte ham en Afskrift deraf i sit Brev fra Norge. Men da det Brev, Arne medgav Loft ved hans Afrejse fra Island, var dateret 12te August (Arne B. Saga Cap. 35), og Loft selv saaledes først ved denne Tid, omtrent.midt i August, afsejlede, kan han ikke være kommen til Norge førend i det aller tidligste den 22de August, og da det maa have varet nogen Tid, inden han fik de Breve at see, som han omtaler i sin Skrivelse, samt erhvervede den Afskrift af Forordningen, han vedlagde, kan hans Brev fra Norge ej være skrevet førend omkring 5te September, og det kan ikke være kommet til Island førend midt i Maaneden. Tidligere kan altsaa Forordningen der ikke være kommen til almindelig Kundskab, lige saa lidet som Biskop Arne før den Tid kjendte den. Ordene i Sagaen, at den kom om Sommeren, passe dog nogenledes, da Sommeren i videste Forstand regnedes lige til Vinterdag; men siden Loft dog tillige kunde berette, hvorledes Jørund havde handlet med Hensyn til Forordningen, maa denne være kommen den sidste tidligere til Hænde, og da Arne alligevel ikke vidste Besked derom, maa han have holdt den hemmelig. Det er ellers ikke saa usandsynligt, at Hr. Ravn, der ifølge Arne B. Saga Cap. 48 kom til Island om Høsten 1283, selv medbragte Lofts første Brev, hvorved denne, vedlæggende Afskrift af Forordningen, opregnede alt hvad der i Norge var skeet mod Gejstligheden, og søgte at overtale ham til Eftergivenhed, thi dette passede med Navns og de Kongeligsindedes egen Interesse. Man kan netop heel vel tænke sig, at Loft med Flid har skrevet to Breve, det ene til at sendes med Ravn, og indrettet saaledes, at denne, om han fandt for godt, kunde læse det, det andet derimod af et mere confidentielt Indhold. Underligt er det for øvrigt, at det Uddrag af Lofts Brev, der meddeles i Sagaen, og som gjennemgaar hvad der skede lige siden 1281 eller Begyndelsen af 1282, ikke omtaler Erkebiskoppens egen Forjagelse. Men sandsynligviis var denne saa bekjendt, at han ej sandt det nødvendigt at omtale den, hvorimod det vel kunde være muligt, at Biskop Arne ikke kjendte saa nøie til det øvrige. Merkeligt er det ellers, at man ifølge Arne B. Saga Cap. 36 ikke erfarede Erkebiskoppens Forjagelse paa Island, førend om Sommeren 1283. Dette viser, at den maa have fundet Sted efter at Sejladsen var ophørt i 1282.

[1] Han fik det først at vide af de Breve, som Loft strax efter sin Ankomst til Norge om Høsten 1283 tilskrev ham. Hvad Forordningen angaar, da heder det i de Forhandlinger, der fandt Sted paa Thinget 1284, at den kom til Island „forrige Sommer“, altsaa i 1283, men dette hindrer dog ikke, at en tidligere Gjenpart af den allerede 1282 i al Hemmelighed kan være sendt fra Ravn til Hr. Thord og Biskop Jørund, med Anmodning om, at de indtil videre vilde holde den hemmelig, og at dette virkelig maa have været Tilfældet, sees af det følgende. Saa meget er aabenbart, at Biskop Arne ikke havde mindste Nys derom, førend Loft sendte ham en Afskrift deraf i sit Brev fra Norge. Men da det Brev, Arne medgav Loft ved hans Afrejse fra Island, var dateret 12te August (Arne B. Saga Cap. 35), og Loft selv saaledes først ved denne Tid, omtrent.midt i August, afsejlede, kan han ikke være kommen til Norge førend i det aller tidligste den 22de August, og da det maa have varet nogen Tid, inden han fik de Breve at see, som han omtaler i sin Skrivelse, samt erhvervede den Afskrift af Forordningen, han vedlagde, kan hans Brev fra Norge ej være skrevet førend omkring 5te September, og det kan ikke være kommet til Island førend midt i Maaneden. Tidligere kan altsaa Forordningen der ikke være kommen til almindelig Kundskab, lige saa lidet som Biskop Arne før den Tid kjendte den. Ordene i Sagaen, at den kom om Sommeren, passe dog nogenledes, da Sommeren i videste Forstand regnedes lige til Vinterdag; men siden Loft dog tillige kunde berette, hvorledes Jørund havde handlet med Hensyn til Forordningen, maa denne være kommen den sidste tidligere til Hænde, og da Arne alligevel ikke vidste Besked derom, maa han have holdt den hemmelig. Det er ellers ikke saa usandsynligt, at Hr. Ravn, der ifølge Arne B. Saga Cap. 48 kom til Island om Høsten 1283, selv medbragte Lofts første Brev, hvorved denne, vedlæggende Afskrift af Forordningen, opregnede alt hvad der i Norge var skeet mod Gejstligheden, og søgte at overtale ham til Eftergivenhed, thi dette passede med Navns og de Kongeligsindedes egen Interesse. Man kan netop heel vel tænke sig, at Loft med Flid har skrevet to Breve, det ene til at sendes med Ravn, og indrettet saaledes, at denne, om han fandt for godt, kunde læse det, det andet derimod af et mere confidentielt Indhold. Underligt er det for øvrigt, at det Uddrag af Lofts Brev, der meddeles i Sagaen, og som gjennemgaar hvad der skede lige siden 1281 eller Begyndelsen af 1282, ikke omtaler Erkebiskoppens egen Forjagelse. Men sandsynligviis var denne saa bekjendt, at han ej sandt det nødvendigt at omtale den, hvorimod det vel kunde være muligt, at Biskop Arne ikke kjendte saa nøie til det øvrige. Merkeligt er det ellers, at man ifølge Arne B. Saga Cap. 36 ikke erfarede Erkebiskoppens Forjagelse paa Island, førend om Sommeren 1283. Dette viser, at den maa have fundet Sted efter at Sejladsen var ophørt i 1282.

[1]