Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/92

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
70
Erik Magnusſøn.

imod er Utfarebaalken udeladt, da Islændingerne ej vare ledingspligtige, og i dens Sted er en kort Baalk, kaldet Thegnſkylda, der indeholder Folkets Forpligtelſer til at adlyde Kongen og at yde ham Skat og Thingfarekjøb, hver Bonde i Alt 20 Alen Vadmaal aarligt[1], hvorhos Sysſelmændenes Pligter foreſkrives, og det navnlig forbydes dem at foretage ſine Embedsrejſer med ſtørre Følge end 9 Mand. Endelig omhandles Udlændingernes Ret paa Island. Efter Arvebaalken indſkydes en egen Baalk om Fattiges og Umyndiges Forſørgelſe; dernæſt følger Landabrigde og Landsleigebaalken, endelig en egen Baalk, kaldet Rekabaalk, om Drivtømmer m. m.; i alt dette gjorde de ſæregne islandſke Forhold egne Beſtemmelſer nødvendige, og her var da den ældre Lovgivning Kilden. For øvrigt var, ſom vi have ſeet, den egentlige Omſtyrtning af Øens gamle Statsforfatning allerede ſkeet ved Antagelſen af Lovbogen, eller rettere udkaſtet, af 1271; hvad „Jonsbogen“ indeholdt af offentlig Ret, var kun Modification og nærmere Beſtemmelſer af hvad hiint Udkaſt allerede foreſkrev; hvis det havde været ganſke nyt, vilde Lovbogen viſtnok have mødt en langt anden Modſtand.

Det følgende Aar (1282) drog Ravn Oddsſøn over til Norge, uden denne Gang at hindres af Vejret; Asgrim Thorſteinsſøn var ſaaledes nu den eneſte kongelige Sysſelmand paa Øen, og følgelig at betragte ſom et Slags Statholder, ſkjønt rigtignok Ravn idetmindſte ſynes at have indſat paa Nordlandet en Lensmand eller Underbeſtyrer i ſit Sted, nemlig Hr. Thord paa Madrevalle[2]; det er endog ikke uſandſynligt, at han ogſaa, naar han ſelv var hjemme paa Island, lod Nordlandet beſtyre ved ham, da Veſtfjordene og Nordlandet tilſammen viſtnok var et alt for ſtort Diſtrict til at een Mand bekvemt kunde overtage Beſtyrelſen af det Hele. Biſkop Arne havde nu en ſand Trængſelstid at gjennemgaa, thi Asgrim Thorſteinsſøn, hvis Sysſel netop indebefattede Diſtrictet omkring Skaalholt, og ſom derfor altid havde det i ſin Magt at gjøre ham Fortred, naar han fandt for godt, ſtod i den ſidſte Tid, trods Svogerſkabet imellem dem, paa en meget ſpendt Fod med ham, fordi Biſkoppen ej tillod ham at leve ſammen med en Frille, han elſkede, ſaavel ſom og af andre Grunde, og han greb derfor enhver Lejlighed til at chicanere Biſkoppen ſelv, eller hans Venner[3]. Iſær gik det ud over Loft Helgesſøn, uagtet rlsgjrim var gift med dennes Syſter. Asgrim krævede Skat og

  1. Heraf var 10 Alen den egentlige Skat, og gik til Kongen, 10 Alen Thingfarekjøb, og oppebares af Sysſelmanden.
  2. Dette maa man ſlutte af de Transactioner mellem Thord og Biſkop Jørund, der ſtrax nedenfor omtales.
  3. Arne B. Saga, Cap. 30.