fra denne Tid af tog en virksom Deel i de politiske Forhandlinger paa Island. Han skal have været af norsk Herkomst paa fædrene, men var af islandsk paa mødrene Side, og var ligeledes gift med en Islænderinde af høj Byrd; hans Herretitel viser, at han var Ridder og følgelig hørte til de haandgangne Mænds Tal. Hans mundtlige Beretninger om det Forefaldne vare derfor vistnok ikke fordeelagtige for Biskoppen, og da nu tillige Lodins eget Brev maa have været skrevet medens denne endnu var i den mest oprørte Sindstilstand, er det ej at undres over, at Regjeringsherrerne i Norge, der desuden nu allerede laa i aabenbar Fejde med Erkebiskoppen, bleve umaadeligt opbragte paa de islandske Biskopper, og ej vare langt fra at kalde dem begge, endog Biskop Jørund, Landraademænd.
Den Lovbog (Jonsbogen), som man saaledes havde faaet vedtagen paa Island, og som endnu tildeels gjelder der, var ialt Væsentligt ligelydende med den norske, og afveeg kun fra denne i de Dele, som formedelst de locale og politiske Forhold ej kunde passe for Island. Saaledes er Thingfarebaalken den samme, paa Capitlerne om Althinget, om Nevndarmænd og om Stevninger nær; Nevndarmændenes Antal er nedsat fra 140, som Lovbogen af 1271 foreskrev, til 84[1]. Den saakaldte Christendomsbaalk, med Kongearvetallet og Hyldingsederne, er ligelydende med den tilsvarende i Norges Lovbog, ligesaa Mandhelgen, Arvebaalken, Kjøbebaalken med Farmannaloven, og Tyvebaalken, paa det nærmeste. Der-
- ↑ Nemlig: fra Mulathing 6, Skaftaafells Thing 6, Rangaa Thing 8, Aarnes Thing 12, Kjalarnes Thing 9, Tveraa Thing 8, Thorsnes Thing 8, Thorskefjords Thing 5, Hunavats Thing 6, Hegranes Thing 8, Vadle Thing 6, Thingeyar Thing 4. Jfr. ovf. IV. 1. S. 628.
paa Thinget var sat i et hadefuldt Lys (se nedenf. S. 74). Men da det er klart, at Lodin selv ved sin Ankomst om Høsten 1281 maa have givet den fuldstændigste Beretning om det Forefaldne, kan man ikke antage, at Loft vilde have paaberaabt sig senere indløbne Breve om denne Sag, i Stedet for at tale om Lodins egen Beretning. Hine Breve synes saaledes at maatte være ældre end denne, og Lofts Hensigt at have været den, at underrette Biskoppen om den første Oprindelse til den Harme, man nærede mod ham i Norge. Heraf synes da at følge, at Erlend har bragt Brevene fra Island umiddelbart efter Thingtiden 1281. Med Vished kan man dog ikke paastaa det. – Hvad Erlend angaar, da er det kun et Sagn, anført i Espolins Aarbøger, at han skulde være af norsk Herkomst paa fædrene Side. Hans Moder Valgerd Flosedatter nedstammede i 6te Led fra hiin Snorre, Karlsevnes Søn, der var fød i Viinland 1003, se ovenfor I. 2. S. 460. Erlend var gift med Jarngerd eller Jorunn, en Datter af Bødvar i Bø, (Navnforskjellen synes nemlig alene at grunde sig paa en Fejltagelse, og Jarngerd og Jorunn at være een og samme Person, hvis Navn oprindelig kun har været angivet ved Begyndelsesbogstavet).
