Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/91

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
69
1281. Den nye Lovbog (Jonsbogen) antagen paa Island.

fra denne Tid af tog en virkſom Deel i de politiſke Forhandlinger paa Island. Han ſkal have været af norſk Herkomſt paa fædrene, men var af islandſk paa mødrene Side, og var ligeledes gift med en Islænderinde af høj Byrd; hans Herretitel viſer, at han var Ridder og følgelig hørte til de haandgangne Mænds Tal. Hans mundtlige Beretninger om det Forefaldne vare derfor viſtnok ikke fordeelagtige for Biſkoppen, og da nu tillige Lodins eget Brev maa have været ſkrevet medens denne endnu var i den meſt oprørte Sindstilſtand, er det ej at undres over, at Regjeringsherrerne i Norge, der desuden nu allerede laa i aabenbar Fejde med Erkebiſkoppen, bleve umaadeligt opbragte paa de islandſke Biſkopper, og ej vare langt fra at kalde dem begge, endog Biſkop Jørund, Landraademænd.

Den Lovbog (Jonsbogen), ſom man ſaaledes havde faaet vedtagen paa Island, og ſom endnu tildeels gjelder der, var ialt Væſentligt ligelydende med den norſke, og afveeg kun fra denne i de Dele, ſom formedelſt de locale og politiſke Forhold ej kunde pasſe for Island. Saaledes er Thingfarebaalken den ſamme, paa Capitlerne om Althinget, om Nevndarmænd og om Stevninger nær; Nevndarmændenes Antal er nedſat fra 140, ſom Lovbogen af 1271 foreſkrev, til 84[1]. Den ſaakaldte Chriſtendomsbaalk, med Kongearvetallet og Hyldingsederne, er ligelydende med den tilſvarende i Norges Lovbog, ligeſaa Mandhelgen, Arvebaalken, Kjøbebaalken med Farmannaloven, og Tyvebaalken, paa det nærmeſte. Der-

    paa Thinget var ſat i et hadefuldt Lys (ſe nedenf. S. 74). Men da det er klart, at Lodin ſelv ved ſin Ankomſt om Høſten 1281 maa have givet den fuldſtændigſte Beretning om det Forefaldne, kan man ikke antage, at Loft vilde have paaberaabt ſig ſenere indløbne Breve om denne Sag, i Stedet for at tale om Lodins egen Beretning. Hine Breve ſynes ſaaledes at maatte være ældre end denne, og Lofts Henſigt at have været den, at underrette Biſkoppen om den førſte Oprindelſe til den Harme, man nærede mod ham i Norge. Heraf ſynes da at følge, at Erlend har bragt Brevene fra Island umiddelbart efter Thingtiden 1281. Med Vished kan man dog ikke paaſtaa det. — Hvad Erlend angaar, da er det kun et Sagn, anført i Eſpolins Aarbøger, at han ſkulde være af norſk Herkomſt paa fædrene Side. Hans Moder Valgerd Floſedatter nedſtammede i 6te Led fra hiin Snorre, Karlsevnes Søn, der var fød i Viinland 1003, ſe ovenfor I. 2. S. 460. Erlend var gift med Jarngerd eller Jorunn, en Datter af Bødvar i Bø, (Navnforſkjellen ſynes nemlig alene at grunde ſig paa en Fejltagelſe, og Jarngerd og Jorunn at være een og ſamme Perſon, hvis Navn oprindelig kun har været angivet ved Begyndelſesbogſtavet).

  1. Nemlig: fra Mulathing 6, Skaftaafells Thing 6, Rangaa Thing 8, Aarnes Thing 12, Kjalarnes Thing 9, Tveraa Thing 8, Thorsnes Thing 8, Thorſkefjords Thing 5, Hunavats Thing 6, Hegranes Thing 8, Vadle Thing 6, Thingeyar Thing 4. Jfr. ovf. IV. 1. S. 628.