Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/90

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
68
Erik Magnusſøn.

alle haandfæſte ſin Sag under Kongens Dom, ſamt aflægge Eed paa, herefter at viſe Kongen fuldkommen Lydighed; den eneſte Lettelſe, Biſkoppen fik udvirket for dem, var, at kun fire af dem, hvoriblandt Loft, forpligtedes til at drage over til Norge. Siden blev der handlet om Tviſtepunkterne i Loven. Hr. Lodin indrømmede Biſkoppen noget ſtørre Bod i Kjetteri- og Selvmord-Sager, end Lovbogen angav; ligeſom han tillod, at der fremſattes ſkriftlig Bøn til Kongen om enkelte Forandringer i Ubodemaals-Beſtemmelſerne m. m.; hvorimod Biſkoppen ligeledes paa ſin Side eftergav enkelte Punkter, i hvilke han hidtil havde været paaſtaaelig. Om Biſkop Jørund er her ikke engang Tale, da han, ſom de ſenere Begivenheder iſær viſte, helſt vilde have undgaaet enhver Tviſt, og alene formedelſt ſin Stilling var nødt til at ſamtykke i hvad Arne gjorde, men derfor og helſt overlod til ham at handle. Af Bøndernes Beſværinger optoges kun tvende, for ſaa vidt de ikke tillige fandtes i Gejſtlighedens Proteſtbrev; alle de øvrige erklæredes utilbørlige. Derimod kunde Lodin og Biſkoppen ej komme til Enighed om Hovedpunkterne, nemlig Lagmandens Jurisdiction i Kirkeſager, og den Beſtemmelſe, at Kirkeretten i Colliſions-Tilfælde ſkulde have Fortrinet for den verdslige. Alligevel bleve de paa en Maade forligte, og Lodin forærede endog Biſkoppen ſit Telt, ſom han havde brugt paa Thinget og nu ſidſt paa Sanden, medens Skibet tiltakledes: dette var imidlertid kun en Høflighedspligt, han ſkyldte Biſkoppen, der ſelv tidligere havde gjort Gjeſtebud for ham og givet ham Foræringer[1]. Lodin gik derpaa til Sejls, ledſaget af Thorvard Thorarinsſøn, der ſaavel ſom Ravn Oddsſøn og rimeligviis flere af de haandgangne Mænd nu vilde drage over til Norge for perſonligt at underhandle med Regjeringsherrerne og Erkebiſkoppen om de Forandringer, de ønſkede foretagne i Lovbogen. Ravn, ſom ſejlede paa et andet Skib, blev dog dreven tilbage af Modvind[2], og kom ikke over til Norge i dette Aar. Lodin og Thorvard ſynes derimod at have haft en heldig Overrejſe, og maa ſaaledes være komne til Norge ved Høſtens Begyndelſe Imidlertid havde Lodin, ſom det ſynes, allerede umiddelbart efter Thinget ſendt en Beretning om, hvad der var forefaldet, med den lovkyndige Hr. Erlend Olafsſøn[3], kaldet den ſterke, en Mand, der

  1. Sammeſteds, Cap. 31.
  2. Dette omtales kun i de isl. Annaler for 1281.
  3. Hvad Tid Hr. Erlend rejſte over til Norge, vides ikke; man veed kun, at han om Høſten 1283 kom fra Norge til Island med Ravn, og man ſeer derhos af Lofts Brev til Biſkop Arne, ſkrevet fra Norge ſamme Høſt 1283, at Erlend tidligere havde medbragt Breve fra Island, hvori Biſkoppens Ferd ſkildredes med de ſorteſte Farver, og hvor det iſær lader til at hans Optræden