Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/87

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
65
1281. Forhandlinger paa Island om den nye Lovbogs Antagelſe.

med Bøndernes, da de i alle Landboforhold havde Interesſer fælles med dem[1].

Klageſkrifterne bleve nu fremlagte i Lagretten. Hr. Lodin Lepp blev ikke lidet forbitret over denne Modſtand, og forargede ſig iſær over at Bønderne — Bukarle, ſom han kaldte dem — underſtode ſig at ville ordne Lov og Ret i Landet, hvilket ene var Kongens Sag. Dette viſer nokſom, hvorledes man i Norge paa denne Tid allerede havde vant ſig til at betragte de haandgangne Mænd ſom en egen Herre- eller Adelſtand lige overfor Bønderne, og disſe ſom fødde til at lyde, uden at have nogen Stemme med i Lovgivnings-Sager; og naar Gejſtlighed, haandgangne Mænd og Bønder endog paa Island ſærſkilt traadte ſammen og affattede ſine Remonſtrationer, handlede de egentlig, og i ſin egen Bevidſthed, ſom Stænder — Gejſtlighed, Herreſtand og Bønder — ikke ſom blotte Partier eller Corporationer. Hr. Lodin, ſelv en af det norſke Ariſtokratis fornemſte Medlemmer, kunde nok finde det i ſin Orden at Gejſtlighed og Herrer proteſterede, men for Bønder anſaa han dette aldeles utilladeligt. Han vilde imidlertid nu ikke høre om nogen Indvending, men fordrede at hele Thingmængden ſkulde antage Lovbogen under eet. Dertil ſvarede hver Stand for ſig, at man aldeles ikke vilde indlade ſig paa noget ſaadant Skridt, hvorved man forſpildte Landets Frihed. Lodin ſvarede, at man førſt og fremſt ſkulde antage Lovbogen, ſaa kunde man ſiden bønligt anholde hos Kongen og Raadet om naadigſt Forandring i de Punkter, der maatte trænge til en ſaadan; derhos lod han Kongens Brev, der paabød Lovtagelſen, oplæſe, og ſagde, at Kongen vilde kaſte ſin Vrede paa dem, ſom handlede derimod. Nu tog Biſkop Arne Ordet, og ſagde, at han havde et Brev fra Erkebiſkoppen, der forbød ham at lovtage mange af Bogens Artikler; derpaa lod han de paa ſidſte Provincial-Concilium i Bergen vedtagne Statuter oplæſe, og hvori navnlig, ſom vi ſtave ſeet, Banns-Artiklerne vare opregnede.

  1. Arne B. Saga, Cap. 28. Her findes et temmelig udførligt Uddrag af Gejſtlighedens og Bøndernes Remonſtrationer. Vi anſee det ufornødent at gjennemgaa dem ſtykkeviis, da kun de færreſte bleve tagne til Følge. Hvad Gejſtlighedens Indlæg angaar, da ſeer man tydeligt, at det har beſtaaet af to Hoveddele, den ene indeholdende Udſættelſer ved de enkelte Lov-Artikler, hvoriblandt da ogſaa mange, vedkommende den verdslige Lovgivning, den anden, der opregnede de Punkter af Compoſitionen, der fremdeles fordredes overholdte, f. Ex. om Sekter for Kjetteri, om Kirkens Domsret i Egteſkabsſager m. m.; forklarer man ikke Sagaens Ord paa den Maade, vilde man ellers faa ud, at den til Island ſendte Lovbog maa have indeholdt en Chriſtenret, hvilket dog, efter hvad der ovenfor er fremſtillet, ej lader ſig antage.