Ogsaa de øvrige Sysselmænd, Thorvard og Asgrim, synes ved denne Lejlighed at have faaet Herretitel, uagtet den sidste ikke havde været i Norge[1]. Hvad Eindride og Lodin udførte, er ikke berettet[2]. De bleve sandsynligviis tilbagekaldte ved Kong Magnus’s Død, da Regjeringen vel trængte til mere anseede og erfarne Underhandlere, saa meget mere som nu ej alene Kongen og Hertugen skulde hyldes, men ogsaa den nu færdigskrevne Lovbog skulde antages. For at udrette disse vigtige Erender sendtes den vidt berejste, erfarne og sluge Diplomat Hr. Lodin Lepp, saavelsom Jon Lagmand. De kom til Island noget efter at Biskopperne vare hjemkomne fra Conciliet. Biskop Arne, der forlod Norge den 3die August, landede ved Ørebakke omkring den 22de; Lodin og Jon landede først ved Vestmannaøerne, hvorfra de siden droge videre. De ankom for silde ud paa Aaret til endnu i det samme Aar at faa Lovbogen antagen, da Thingtiden allerede længe siden var forbi, men de berejste endnu om Høsten en Deel af Landet, for at modtage Hyldingen i Kongens og Hertugens Navn. Heri mødte de ingen Hindringer; Biskop Arne viste sig fremdeles som Kongedømmets oprigtige Ven, og hans egen Systersøn, Loft Helgessøn, Bestyreren af Skaalholts Biskopsgods, var en af de første til at foregaa med sit Exempel. Men Hyldingen var eet, Lov-Antagelsen et andet, og kun saa længe var alt godt og vel, som den sidste
- ↑ Se foregaaende Anm. Espolin siger udtrykkeligt, at alle de Kongsmænd, der da rejste fra Norge til Island, fik Herretitel, og vist er det, at Arne B. Saga fra den Tid af benævner baade Ravn, Thorvard, Asgrim og Jon med Titelen „Herre“; men af Annalerne seer man dog, at Jon ej fik Herretitel førend i 1294.
- ↑ Usandsynligt er det ej, at til dette Eindrides sidste Ophold henhører, hvad der ovfr. IV. 1. S. 644 fortælles om Asgrim Thorsteinssøns Affære med Eindride Bøggul, der i Arne B. S. Cap. 27 ikke fortælles med anden Tidsbestemmelse end at det skede, „i det Aar, Eindride foor med Kongens Budskab“, hvilket lige saavel kan være 1279, som 1277; og Begivenheden selv berettes efter at allerede Kong Magnus’s Død og Biskop Arnes Hjemkomst 1280 er fortalt.
meren (1279) med Kongens og Erkebiskoppens Breve, som det berettes i Arne Biskops Saga“. Intet staar dog herom i de Haandskr. af Arne B. Saga, som nu haves, og her maa saaledes en Erindringsfejl være indløben. Det er ikke engang rigtigt, at Thorvard blev Lagmand, ligesom der overhoved i Beretningerne om disse Begivenheder hos Espolin findes flere, især chronologiske Fejl. Hvorfra han ellers har hine nøjagtige Efterretninger, vides ikke, lige saa lidet som der i Arne B. Saga eller nogen af Annalerne findes omtalt, hvad han sammesteds siger, at Thorvard var gift med Brynjulf Jonssøns Enke. Men der gives muligtviis Slægtoptegnelser paa Island, som Espolin her har benyttet. Angivelsen savner vel sikker historisk Hjemmel, men fortjener dog altid at omtales. – Lodin af Bakke maa ikke forvexles med Lodin Lepp, der kom til Island Aaret efter. Lodin af Bakke var yngre, og levede endnu hen i det 14de Aarhundrede.
