Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/80

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
58
Erik Magnussøn.

angivet; kun erfare vi, at han opholdt sig længe i Norge, og at han maa have vundet Kongens og hans Raadgiveres Yndest og Tillid i en ualmindelig Grad, siden vi finde ham benyttet i den norske Regjerings Tjeneste som Underhandler med England baade i 1290 og i 1292. Hiin oven nævnte Sum maa ansees for særdeles betydelig, naar den, som det udtrykkeligt siges, kun udgjorde eet Aars Tiende; men man kan neppe antage, at Huguitio for de følgende Aar fik samlet forholdsviis lige saa meget, da Omstændighederne nu vare mindre gunstige, og da der ej alene, som ovenfor omtalt, havde været Uaar, men tillige en højst ubelejlig Fejde med de nordtydske Handelsstæder, hvorom der i det følgende vil blive

    Dernæst følger en kort Notits om, hvo der ved Affattelsestiden var, eller havde været, Collectorer i de nordiske Lande, Skotland og Nordtydskland. I Skotland, heder det, var det Mag. Raimund de Vitiis, Chorsbroder i Asti, fordum Capellan hos Cardinal Uberto; han var endnu, da dette blev skrevet, i Skotland. I Norge var det først Erkebiskop Jon, og efter ham Huguitio, der endnu opholdt sig der. I Danmark først Mag. Bertrand, og efter ham, samt flere mellemliggende Aar, Huguitio, der fremdeles var der. I Kølns, Bremens og Magdeburgs Provincier samt i Cammins Biskopsdømme først Mag. Raynerius, Provst i Clavasium, siden Prioren af St. Andreas i Rom, som endnu var der. Endelig følger Regnskabet over de i Norge indsamlede Penge. Af dette sees, at af den Sum, Erkebiskop Jon og hans Subcollectorer havde samlet, og som Huguitio nu sendte ved sin Notar Gerius Raynaldi af Arezzo, var 520 Mrk. Sølv, af Godhed som de nye engelske Sterlinger, hvoraf der gik 12 Sh. 6 Pence paa en norsk Vegt-Mark; men da den norske Mark var 14 Unze samt 4 Gran mindre end den romerske, udgjorde hiint Sølvs Vegt kun 503 Mkr. 2 Unzer 16 Tarener i romersk Vegt. Desforuden var der tynde norske Penge (Bracteater) til en Vegt af 4400 Mkr. norsk, hvilken Myntsort, nøje prøvet, indeholdt 14 Sølv af venetiansk Gehalt samt 1 Taren mere for hvert Pund; reduceret til reent venetiansk Sølv indeholdt da hine 4400 Mkr. kun 717 Pund, 8 Unzer, 9 Tarener Sølv efter romersk Vegt. Fremdeles gamle tykke Penge til en Vegt af 5000 Mkr., hver Mark beregnet at indeholde 8 Skill.; men af samme Myntsort indeholdt den romerske Mark 13 Sk. 3 Penge; denne Myntsort indeholdt ligeledes 14 Sølv af ven. Gehalt samt 1 Taren mere for hvert Pund. Reducerede til reent ven. Sølv udgjorde hine 5000 Mkr. 408 Pd. 1 Unze 8 Tarener 7 Gran efter romersk Vegt. Endelig gamle tynde Penge, til en Vegt af 500 Mkr. norsk, hvilke reducerede til reent ven. Selv udgjorde 81 Pd. 6 Unzer 20 Tarener Romersk. Summen af alle de norske Penge, reducerede til romersk Vegt, udgjorde altsaa 1207 Pd. 4 Unzer 7 Tarener 7 Gran, hvilket, udtrykt i Mark, var 1811 Mkr. 7 Tar. 7 Gr. romersk (eet Pund regnedes saaledes til 112 Mk.); dette, tillagt hine 503 Mkr. 2 Unzer 16 Tarener, udgjorde i Alt 2314 Mkr. 2 Unzer 23 Tarener og 7 Gran, alt romersk Vegt. Det var ved Sammenligningen af det forseglede norske Pundslod med det romerske, at man sandt den norske Mark at være 14 Unze 4 Gran ringere end den romerske. En Sum af 2314 Mk. fiint Sølv repræsenterede i de Tider mindst en Værdi af 160000 Spdlr. nutildags: et ikke ringe Beløb for et eneste Aar.