Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/80

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
58
Erik Magnusſøn.

angivet; kun erfare vi, at han opholdt ſig længe i Norge, og at han maa have vundet Kongens og hans Raadgiveres Yndeſt og Tillid i en ualmindelig Grad, ſiden vi finde ham benyttet i den norſke Regjerings Tjeneſte ſom Underhandler med England baade i 1290 og i 1292. Hiin oven nævnte Sum maa anſees for ſærdeles betydelig, naar den, ſom det udtrykkeligt ſiges, kun udgjorde eet Aars Tiende; men man kan neppe antage, at Huguitio for de følgende Aar fik ſamlet forholdsviis lige ſaa meget, da Omſtændighederne nu vare mindre gunſtige, og da der ej alene, ſom ovenfor omtalt, havde været Uaar, men tillige en højſt ubelejlig Fejde med de nordtydſke Handelsſtæder, hvorom der i det følgende vil blive

    Dernæſt følger en kort Notits om, hvo der ved Affattelſestiden var, eller havde været, Collectorer i de nordiſke Lande, Skotland og Nordtydſkland. I Skotland, heder det, var det Mag. Raimund de Vitiis, Chorsbroder i Aſti, fordum Capellan hos Cardinal Uberto; han var endnu, da dette blev ſkrevet, i Skotland. I Norge var det førſt Erkebiſkop Jon, og efter ham Huguitio, der endnu opholdt ſig der. I Danmark førſt Mag. Bertrand, og efter ham, ſamt flere mellemliggende Aar, Huguitio, der fremdeles var der. I Kølns, Bremens og Magdeburgs Provincier ſamt i Cammins Biſkopsdømme førſt Mag. Raynerius, Provſt i Clavaſium, ſiden Prioren af St. Andreas i Rom, ſom endnu var der. Endelig følger Regnſkabet over de i Norge indſamlede Penge. Af dette ſees, at af den Sum, Erkebiſkop Jon og hans Subcollectorer havde ſamlet, og ſom Huguitio nu ſendte ved ſin Notar Gerius Raynaldi af Arezzo, var 520 Mrk. Sølv, af Godhed ſom de nye engelſke Sterlinger, hvoraf der gik 12 Sh. 6 Pence paa en norſk Vegt-Mark; men da den norſke Mark var 14 Unze ſamt 4 Gran mindre end den romerſke, udgjorde hiint Sølvs Vegt kun 503 Mkr. 2 Unzer 16 Tarener i romerſk Vegt. Desforuden var der tynde norſke Penge (Bracteater) til en Vegt af 4400 Mkr. norſk, hvilken Myntſort, nøje prøvet, indeholdt 14 Sølv af venetianſk Gehalt ſamt 1 Taren mere for hvert Pund; reduceret til reent venetianſk Sølv indeholdt da hine 4400 Mkr. kun 717 Pund, 8 Unzer, 9 Tarener Sølv efter romerſk Vegt. Fremdeles gamle tykke Penge til en Vegt af 5000 Mkr., hver Mark beregnet at indeholde 8 Skill.; men af ſamme Myntſort indeholdt den romerſke Mark 13 Sk. 3 Penge; denne Myntſort indeholdt ligeledes 14 Sølv af ven. Gehalt ſamt 1 Taren mere for hvert Pund. Reducerede til reent ven. Sølv udgjorde hine 5000 Mkr. 408 Pd. 1 Unze 8 Tarener 7 Gran efter romerſk Vegt. Endelig gamle tynde Penge, til en Vegt af 500 Mkr. norſk, hvilke reducerede til reent ven. Selv udgjorde 81 Pd. 6 Unzer 20 Tarener Romerſk. Summen af alle de norſke Penge, reducerede til romerſk Vegt, udgjorde altſaa 1207 Pd. 4 Unzer 7 Tarener 7 Gran, hvilket, udtrykt i Mark, var 1811 Mkr. 7 Tar. 7 Gr. romerſk (eet Pund regnedes ſaaledes til 112 Mk.); dette, tillagt hine 503 Mkr. 2 Unzer 16 Tarener, udgjorde i Alt 2314 Mkr. 2 Unzer 23 Tarener og 7 Gran, alt romerſk Vegt. Det var ved Sammenligningen af det forſeglede norſke Pundslod med det romerſke, at man ſandt den norſke Mark at være 14 Unze 4 Gran ringere end den romerſke. En Sum af 2314 Mk. fiint Sølv repræſenterede i de Tider mindſt en Værdi af 160000 Spdlr. nutildags: et ikke ringe Beløb for et eneſte Aar.