Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/70

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
48
Erik Magnussøn.

skjønt Biskoppen heri gjorde sin Skyldighed, saa plejede hine dog ligesaa fuldt som før Samkvem med andre christne Mænd, og de andre Formyndere og Raadgivere samtykte ej alene i hvad de havde gjort, og omgikkes med dem; men oven i Kjøbet hædredede endog hine samme, saavelsom Andre der vare bannsatte for deres aabenbare Fejltrin, meget mere end før, med Æresbeviisninger, og viste dem forøget Agtelse. Da nys nævnte Andres Plytt var død i Bannet, toge de øvrige Formyndere og Raadgivere hans Legeme, og lode det begrave i Bergen, i dit eget Capell. Ikke desto mindre paamindede Erkebiskoppen omhyggeligt saavel dig som dine Raadgivere, at I alle sammen vilde ophøre med denne Tyngen og Trængen af den hellige Kirke; han bad eder tilbagegive Kirkerne og deres Personer, hvad I før havde berøvet dem; de Love og Sedvaner og Bestemmelser som I havde indført, og som indeholdt mange Indgreb i Kirkens Friheder, bad han eder omhyggeligt at udradere af eders Bøger og Breve, eller at I i det mindste vilde give et offentligt Tilsagn om, at I for Eftertiden ikke vilde gjøre slige Ting gjeldende mod Kirkerne eller deres Ombudsmænd. Men du og dine Formyndere, Opdragere og Raadgivere løde med stor Trods haant om at lytte til disse Advarsler. Siden sendte Erkebiskoppen for sig og sine Undermand, Biskopperne, forstandige Sendebud til det apostoliske Sæde ifølge hiin Appel, som dine Raadgivere havde foranstaltet. Du affærdigede ogsaa fremdeles et Sendebud til os. Men da denne Sag og begge Parters Sendebud kom for os, overdroge vi disse Cardinaler, vor værdige Broder Biskoppen af Albano[1], og vore elskelige Sønner, Presten af St. Marcellinus og Petrus, samt Diaconen af Sancta Maria in via lata[2], at høre samme Sendebud, og siden indberette til os, hvad begge Parter havde fremført. Da nu disse Sendebud saaledes havde foredraget mangt og meget for disse Cardinaler, forlangte dit Sendebud blandt andet, at vi skulde sende en Legat til Norge, for at tilbagekalde alle de Tyngsler og haarde Vilkaar, som han sagde, at du og dine Mænd maatte døje af Biskopperne og de andre lærde Mænd i hele dit Rige. Men i modsat Fald sagde han, at han ikke vilde bryde sig noget om Appellen. Da dette Budskab havde faaet et saa daarligt Udfald, begyndte dine Raadgivere at sætte sin egen vrange Vilje højere end Fornuft eller Retfærdighed, saa at de toge og fængslede de lærde Mænd, der udførte Biskoppernes Erender, Provster og Klerker, saa og de Lægmænd, der med Eed havde forpligtet

  1. I den norske Oversættelse staar „erkebiskupi“; men da der ingen Erkebiskop var blandt Cardinalerne, maa der i Originalen have staaet: Alb episcopo (d. e. Albanensi episcopo)„ hvilket Oversætteren fejlagtigt har læst archiepiscopo.
  2. Saavel hos Finn Jonssøn som hos Th. Torvessøn staar der urigtigt malata istf. via lata.