dog synes ogsaa enkelte at være støbte i Landet selv[1]. Merkeligt nok er det, at man i det mindste kort Tid efter Kong Haakons Død finder en Orgelbygger omtalt som bosat i Nidaroos[2].
Det Billede, som vi saaledes af de enkelte os levnede Drag kunne gjøre os af Folkets Tilstand og Vilkaar i det Hele taget paa den Tid, da Sverres kraftige Æt uddøde i den lige nedstigende Linje, og da Riget var i Begreb med at træde ind paa en ny, skjebnesvanger Bane, nemlig Unionens med et andet Rige, indeholder vistnok flere Skyggesider, men det overvejende Indtryk bliver dog til Folkets Fordeel, hvad Dannelse, sedeligt Liv og Christendom angaar. Men som en uvejrssvanger Sky staar den politiske Umyndighed, hvori det var kommet ved Foranstaltninger af Konger, der hverken manglede Viisdom eller god Vilje, men hvis egentlige Fejl var den, at de paa en vis Maade kunde siges at være forud for sin Tid, og ligesom den tydske Keiser Frederik II søgte at give sit Rige en Organisation, som Folkene i de Tider neppe vare udviklede nok til at kunne bære. Hvorledes Norges Folk af denne, saavelsom af andre tilstødende Aarsager kom til at drage det korteste Straa under sin Forening med sine tvende Nabofolk, og omsider ganske tabte sin politiske Selvstændighed, for først efter Aarhundreders Forløb at.gjenvinde den, men hvorledes det dog under alle disse Tilstikkelser lykkedes det at bevare sin Nationalitet, sin Livskraft og det Væsentlige af sin ældgamle Samfunds-Orden uforstyrret, saa at det ved sin Gjenvaagnen til Selvstændighed strax kunde føle sig hjemme i Forholdene; dette ville vi i Fremtiden, forsaavidt vi komme til at fortsætte nærværende Verk, søge at fremstille. Her nedlægge vi for det første Pennen, forladende Norges Folk som endnu fritog selvstændigt, og i en i det Hele taget lykkelig Forfatning, og Riget som agtet og anseet blandt Europas øvrige Magter.
- ↑ I sit Testamente skjenker Kong Haakon Kirken paa Agvaldsnes en i England af en Siglav støbt Klokke (Dipl. Norv. IV. 128); i Ravn Sveinbjørnssøns Saga tales ligeledes om Klokker kjøbte i England. Derimod maa man vel antage, at de Klokker, der hos os endnu findes med norsk Indskrift og med Runer, ere støbte hjemme i Landet.
- ↑ Laurentius’s Saga Cap. 58.
