Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/693

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
671
Slutning.

dog ſynes ogſaa enkelte at være ſtøbte i Landet ſelv[1]. Merkeligt nok er det, at man i det mindſte kort Tid efter Kong Haakons Død finder en Orgelbygger omtalt ſom boſat i Nidaroos[2].


Det Billede, ſom vi ſaaledes af de enkelte os levnede Drag kunne gjøre os af Folkets Tilſtand og Vilkaar i det Hele taget paa den Tid, da Sverres kraftige Æt uddøde i den lige nedſtigende Linje, og da Riget var i Begreb med at træde ind paa en ny, ſkjebneſvanger Bane, nemlig Unionens med et andet Rige, indeholder viſtnok flere Skyggeſider, men det overvejende Indtryk bliver dog til Folkets Fordeel, hvad Dannelſe, ſedeligt Liv og Chriſtendom angaar. Men ſom en uvejrsſvanger Sky ſtaar den politiſke Umyndighed, hvori det var kommet ved Foranſtaltninger af Konger, der hverken manglede Viisdom eller god Vilje, men hvis egentlige Fejl var den, at de paa en vis Maade kunde ſiges at være forud for ſin Tid, og ligeſom den tydſke Keiſer Frederik II ſøgte at give ſit Rige en Organiſation, ſom Folkene i de Tider neppe vare udviklede nok til at kunne bære. Hvorledes Norges Folk af denne, ſaavelſom af andre tilſtødende Aarſager kom til at drage det korteſte Straa under ſin Forening med ſine tvende Nabofolk, og omſider ganſke tabte ſin politiſke Selvſtændighed, for førſt efter Aarhundreders Forløb at.gjenvinde den, men hvorledes det dog under alle disſe Tilſtikkelſer lykkedes det at bevare ſin Nationalitet, ſin Livskraft og det Væſentlige af ſin ældgamle Samfunds-Orden uforſtyrret, ſaa at det ved ſin Gjenvaagnen til Selvſtændighed ſtrax kunde føle ſig hjemme i Forholdene; dette ville vi i Fremtiden, forſaavidt vi komme til at fortſætte nærværende Verk, ſøge at fremſtille. Her nedlægge vi for det førſte Pennen, forladende Norges Folk ſom endnu fritog ſelvſtændigt, og i en i det Hele taget lykkelig Forfatning, og Riget ſom agtet og anſeet blandt Europas øvrige Magter.

  1. I ſit Teſtamente ſkjenker Kong Haakon Kirken paa Agvaldsnes en i England af en Siglav ſtøbt Klokke (Dipl. Norv. IV. 128); i Ravn Sveinbjørnsſøns Saga tales ligeledes om Klokker kjøbte i England. Derimod maa man vel antage, at de Klokker, der hos os endnu findes med norſk Indſkrift og med Runer, ere ſtøbte hjemme i Landet.
  2. Laurentius’s Saga Cap. 58.