Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
47
1284. Pave Martins Advarſelsſkrivelſe.

pernes, Chorsbrødrenes og andre den hellige Kirkes Formænds, og ikke mindre med Norges Riges Baroners Samtykke. Begge Parter aflagde Eed paa, at denne Overeenskomſt ſkulde overholdes og iagttages af Erkebiſkoppen og Kongen og alle deres lovlige Eftermænd. End videre blev det os forebragt, at Kongen, din Fader, overholdt dette Forlig, og lod det faſteligen overholde over hele ſit Rige, ſaa længe han levede. Men efter hans Død, i dit 13de Alders Aar, da du blev kronet, ſvoor du at overholde og lade overholde den hellige Kirkes Frihed og Rettigheder, ſaa og førnævnte Forlig, i dine Formynderes Nærværelſe og med deres Samtykke. Men ſiden efter begyndte disſe ſamme dine Formyndere og Raadgivere, der havde ſvoret at overholde Compoſitionen, paa en farlig Maade at bryde deres Eed, uden at mindes deres Sjælehjelp, ſaa at de vovede at forordne og indføre nogle Love vedkommende Kirkerne og deres Formænd, der ikke i liden Mon forkortede Kirkens Frihed. Dermed lode de følge en Omſkiftning af alle de gode Love, ſom før gik i Landet. Men alle de Beſtemmelſer og Skikke, ſom de paa denne Maade indførte i Landet, bøde de, under dit Navn, ſtadigt at overholde og iagttage. Da Sagen var kommen ſaa vidt, lagde Erkebiſkoppen megen Vind paa at modſtaa de onde Gjerninger, ſom ved denne Formyndernes Foranſtaltning fandt Sted, og for den Sags Skyld holdt han Thing med ſine Underbiſkopper ſaavel ſom Kirkens øvrige Formænd, og blandt andet, der beſtemtes paa det Thing til Sedernes Forbedring, forkyndte Erkebiſkoppen Guds Løve og de pavelige Beſtemmelſer mod dem, der beſtemme og ſtadfæſte, hvad der er den hellige Kirke til Forklejnelſe. Han bød og ſtrengeligen, at disſe Guds Love ſkulde overholdes af Alle, og det med, at alle hans Lydbiſkopper, hver i ſit Biſkopsdømme, ſkulde lade disſe ſamme Love oplæſe i det mindſte een Gang i tolv Maaneder. Men paa Grund heraf ſagde førnævnte Formyndere og Raadgivere, at Erkebiſkoppen og Biſkopperne indførte i Landet heel uhørte og upasſende Ting, der vare dig og dit Rige til ſtor Tyngſel; og derfor appellerede de til det apoſtoliſke Sæde. Men ſkjønt Erkebiſkoppen gav flere af dem mange Paamindelſer, at de omſider vilde aflade fra disſe Ulove og disſe Sedvaner og Beſtemmelſer, der ſtrede mod den hellige Kirkes Friheder, ſamt uagtet han vidnede for dem, at de, ſom driſte ſig til ſaadant imod Kirken, falde i Pavens Bann ved ſelve Gjerningen, ſaa ringeagtede de dog ikke des mindre denne hans Advarſel med fordømmelig Driſtighed. Erkebiſkoppen ſatte ogſaa fornemmelig to af disſe dine Formyndere i Bann, nemlig Bjarne af Giſke og Andres Plytt[1]. Men

  1. I Texten ſtaar Pluckr; ſandſynligviis har Pavebrevet haft plutt, hvilket af Overſætteren er læſt ſom plucc.