Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/686

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
664
Haakon Magnusſøn.

i forſkjellige Gaarde i Ranrike og Elveſysſel[1]. Hvor ſtort Jordegods de fornemmere Lægmænd havde, ſees iſær af, hvormeget de i ſine Teſtamentet kunde bortgive til gejſtlige Stiftelſer, thi dette maa dog altid kun have udgjort lidet i Sammenligning med hvad de beholdt tilbage. Kongernes Teſtamentet, forſaavidt vi kjende dem, ere allerede omtaltee. Ligeledes have vi ovenfor (S. 620) givet et Uddrag af Bjarne Erlingsſøns. Vi ville her omtale nogle flere. Under Kong Erik gjorde Aslak, Søn af Fehirden Jon Tviſkaven[2], ſit Teſtamente, og udnævnte Kongen ſelv tilligemed Hr. Audun Hugleiksſøn til Executorer. Han beſtemte at ville begraves ved Chriſtkirken i Nidaroos, og ſkjenkede denne derfor mange Koſtbarheder; for at Chorsbrødrene ſkulde ſtadig holde hans Aartid, gav han dem een Mks. Bool i Krokſtad i Skaun (Børgſeſkaun) og Mks. Bool i Saltnes, ej langt derifra (i Budviken). Til Olafskirken gav han 4 Ertogers Bool i Strand, forat dens Tjærebrædning deraf kunde bekoſtes, ligeſaa ſkjenkede han nogle Koſtbarheder til dens Altar. Kongen og Hr. Audun ſkjenkede han ligeledes hver ſit Marks Bool i Saltnes, forſaavidt Kongen ſelv ikke blev hans Arving. Noget tidligere havde Hr. Markus Dylla teſtamenteret 5 Spanns Leje i Voll i Rennabu til Chriſtkirken i Nidaroos, hvoriblandt een til Erkebiſkop Jons Begravelſe, ſamt desforuden een til Mariekirken i Nidaroos. Hans Broder Eilif Skvadra gjorde ſiden Vanſkeligheder ved at efterkomme Teſtamentets Bud, men Kong Haakon befalede ham ved et ſkarpt Brev af 1301 at gjøre det, truende ham med Afſættelſe af Hirdtjeneſten[3]. Gaute i Tolga gav i ſit Teſtament, ſom han ſandſynligviis gjorde, da han i 1288 var bleven dødeligt ſaaret af Hr. Hallvard af Harde, eet Mmbool i Thveit i Haalandsnes til Vicarius ved Mariekirken i Bergen, for at holde daglige Sjælemesſer, og til St. Svitunskirken i Stavanger 6 Mmbool i Grjotheim[4]. Chorsbroderen Gerlak i Oslo gav 1304 i ſit Teſtamente et Hefſeldebool i Bøle i Nittedal, 8 Øresbool i Auſtby i Holter Sogn, og Øresbool i Solberg i Lomedal[5]. Den føromtalte Huſtru Gyrid i Okavik teſtamenterede, foruden at give hiint Proventegods, een Spannsleje i Holt i Barknafjord for Begravelſe ved Chriſtkirken, en anden Spannsleje ſammeſteds til ſit Sjæ-

  1. Dipl. Norv. III. 110.
  2. Om Jon Tviſfaven, ſe iſær ovf. IV. 1. S. 480. Den Omſtændighed at hans Søn Aslak ejede Saltnes, ſynes at berettige til den Formodning, at han nedſtammede fra en af de ſaakaldte Saltnesſveiner, ſ. o. III. S. 47.
  3. Dipl. Norv. II. 40, 41, 42.
  4. Smſteds No. 24.
  5. Smſteds No. 75.