Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/686

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
664
Haakon Magnussøn.

i forskjellige Gaarde i Ranrike og Elvesyssel[1]. Hvor stort Jordegods de fornemmere Lægmænd havde, sees især af, hvormeget de i sine Testamentet kunde bortgive til gejstlige Stiftelser, thi dette maa dog altid kun have udgjort lidet i Sammenligning med hvad de beholdt tilbage. Kongernes Testamentet, forsaavidt vi kjende dem, ere allerede omtaltee. Ligeledes have vi ovenfor (S. 620) givet et Uddrag af Bjarne Erlingssøns. Vi ville her omtale nogle flere. Under Kong Erik gjorde Aslak, Søn af Fehirden Jon Tviskaven[2], sit Testamente, og udnævnte Kongen selv tilligemed Hr. Audun Hugleikssøn til Executorer. Han bestemte at ville begraves ved Christkirken i Nidaroos, og skjenkede denne derfor mange Kostbarheder; for at Chorsbrødrene skulde stadig holde hans Aartid, gav han dem een Mks. Bool i Krokstad i Skaun (Børgseskaun) og Mks. Bool i Saltnes, ej langt derifra (i Budviken). Til Olafskirken gav han 4 Ertogers Bool i Strand, forat dens Tjærebrædning deraf kunde bekostes, ligesaa skjenkede han nogle Kostbarheder til dens Altar. Kongen og Hr. Audun skjenkede han ligeledes hver sit Marks Bool i Saltnes, forsaavidt Kongen selv ikke blev hans Arving. Noget tidligere havde Hr. Markus Dylla testamenteret 5 Spanns Leje i Voll i Rennabu til Christkirken i Nidaroos, hvoriblandt een til Erkebiskop Jons Begravelse, samt desforuden een til Mariekirken i Nidaroos. Hans Broder Eilif Skvadra gjorde siden Vanskeligheder ved at efterkomme Testamentets Bud, men Kong Haakon befalede ham ved et skarpt Brev af 1301 at gjøre det, truende ham med Afsættelse af Hirdtjenesten[3]. Gaute i Tolga gav i sit Testament, som han sandsynligviis gjorde, da han i 1288 var bleven dødeligt saaret af Hr. Hallvard af Harde, eet Mmbool i Thveit i Haalandsnes til Vicarius ved Mariekirken i Bergen, for at holde daglige Sjælemesser, og til St. Svitunskirken i Stavanger 6 Mmbool i Grjotheim[4]. Chorsbroderen Gerlak i Oslo gav 1304 i sit Testamente et Hefseldebool i Bøle i Nittedal, 8 Øresbool i Austby i Holter Sogn, og Øresbool i Solberg i Lomedal[5]. Den føromtalte Hustru Gyrid i Okavik testamenterede, foruden at give hiint Proventegods, een Spannsleje i Holt i Barknafjord for Begravelse ved Christkirken, en anden Spannsleje sammesteds til sit Sjæ-

  1. Dipl. Norv. III. 110.
  2. Om Jon Tvisfaven, se især ovf. IV. 1. S. 480. Den Omstændighed at hans Søn Aslak ejede Saltnes, synes at berettige til den Formodning, at han nedstammede fra en af de saakaldte Saltnessveiner, s. o. III. S. 47.
  3. Dipl. Norv. II. 40, 41, 42.
  4. Smsteds No. 24.
  5. Smsteds No. 75.