Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/682

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
660
Haakon Magnussøn.

ledes den større Deel af Landbefolkningen bestod af Leiglendinger. Tidsaanden og Samfundsforholdene medførte, at det saaledes maatte være. De større og mægtigere Ætter lagde altid an paa at samle saameget Jordegods som muligt, deels, ved Kjøb, deels ved Giftermaal, og der blev derfor altid ved disses Afslutning taget Hensyn hertil; Krongodset, der allerede før Sverres Tid maa have været uhyre stort, tiltog under Tronkrigene endnu mere ved de hyppige Confiscationer, som maa have fundet Sted, og uagtet Kongerne vistnok ogsaa med en rund Haand bortskjenkede Jordegods til gejstlige Indretninger og til dem blandt sine Hirdmænd og Undergivne,..de saaledes vilde belønne, udgjorde dog den Afgang, som derved bevirkedes, neppe saameget som Tilvexten: desuden have vi seet, at Kong Haakon i 1308 foreskrev etslags Reduction, der og i de nærmest paafølgende Aar virkelig lader til at have fundet Sted. Men fornemmelig søgte Gejstligheden enhver Lejlighed til at udvide sine Besiddelser, deels ved virkeligt Kjøb, deels ved Laan mod Pant i faste Ejendomme, deels ved de saakaldte Proventecontracter, hvorved man overdrog sin Ejendom til et Kloster eller en anden gejstlig Indretning mod at betinge sig Forsørgelse i og af denne for Livstid; hertil kom de rige Gaver, hvormed de gejstlige Indretninger saa hyppigt betænktes i Testamenter eller ved andre Lejligheder, og endelig det Gods, flere af dem, der lode sig optage i Klostrene, medbragte. Da nu det Gods, der engang var kommen til en gejstlig Indretning, ikke, som det Gods, der tilhørte Lægmænd, var udsat for atter at adsplittes ved Arv eller Deling, eller i Regelen gik over i andre Hænder, uden mod fuldkomment Vederlag, er det klart, at Kirke- og Klostergodsets Tilvext maatte være langt større og jevnere end Lægmændenes, ja endog selve Krongodsets, saa at det vel omsider kom til at udgjøre den overvejende Part af Grundejendommene i Norge. Vi ville exempelviis anføre enkelte saadanne Erhvervelser, hvorved Munkeliv Kloster i Bergen forøgede sit allerede betydelige Jordegods. I 1281 skjenkede Hr. Audun Hugleikssøn dertil, uvist ved hvilken Anledning, til sin Faders, sin egen, sin Hustru Gyrids, sine Forfedres og sine Efterkommeres Sjælehjelp fem Maanedematers Bool i Unnarsetr i Stavenes i Søndfjord til Odel og Eje. I 1282 kjøbte Klostret 3 Maanedematers Bool i Rossanes for 3 Mkr. brendt. I 1285 kjøbte det af Provst Erik paa Lister Gaarden Aurridadal paa Lister for 15Mkr. brendt. Samme Aar tilbyttede det sig fra Nonneseter en Fjerdedeel af Gaarden Skeid paa Karmt, hvoraf det allerede forud havde de tre Fjerdedele. I 1287 kjøbte det 20 Maanedematers Bool i Haugaland paa Framnes af Baronen Hr. Gaut Gautssøn og hans Syster Ulfhild. Det øvrige af Haugaland, som Hr. Finn Gautssøn havde givet i Provente for sin Søn, Hr. Jon, til Lysekloster, tilbyttede det sig