Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/682

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
660
Haakon Magnusſøn.

ledes den ſtørre Deel af Landbefolkningen beſtod af Leiglendinger. Tidsaanden og Samfundsforholdene medførte, at det ſaaledes maatte være. De ſtørre og mægtigere Ætter lagde altid an paa at ſamle ſaameget Jordegods ſom muligt, deels, ved Kjøb, deels ved Giftermaal, og der blev derfor altid ved disſes Afſlutning taget Henſyn hertil; Krongodſet, der allerede før Sverres Tid maa have været uhyre ſtort, tiltog under Tronkrigene endnu mere ved de hyppige Confiſcationer, ſom maa have fundet Sted, og uagtet Kongerne viſtnok ogſaa med en rund Haand bortſkjenkede Jordegods til gejſtlige Indretninger og til dem blandt ſine Hirdmænd og Undergivne,..de ſaaledes vilde belønne, udgjorde dog den Afgang, ſom derved bevirkedes, neppe ſaameget ſom Tilvexten: desuden have vi ſeet, at Kong Haakon i 1308 foreſkrev etſlags Reduction, der og i de nærmeſt paafølgende Aar virkelig lader til at have fundet Sted. Men fornemmelig ſøgte Gejſtligheden enhver Lejlighed til at udvide ſine Beſiddelſer, deels ved virkeligt Kjøb, deels ved Laan mod Pant i faſte Ejendomme, deels ved de ſaakaldte Proventecontracter, hvorved man overdrog ſin Ejendom til et Kloſter eller en anden gejſtlig Indretning mod at betinge ſig Forſørgelſe i og af denne for Livstid; hertil kom de rige Gaver, hvormed de gejſtlige Indretninger ſaa hyppigt betænktes i Teſtamenter eller ved andre Lejligheder, og endelig det Gods, flere af dem, der lode ſig optage i Kloſtrene, medbragte. Da nu det Gods, der engang var kommen til en gejſtlig Indretning, ikke, ſom det Gods, der tilhørte Lægmænd, var udſat for atter at adſplittes ved Arv eller Deling, eller i Regelen gik over i andre Hænder, uden mod fuldkomment Vederlag, er det klart, at Kirke- og Kloſtergodſets Tilvext maatte være langt ſtørre og jevnere end Lægmændenes, ja endog ſelve Krongodſets, ſaa at det vel omſider kom til at udgjøre den overvejende Part af Grundejendommene i Norge. Vi ville exempelviis anføre enkelte ſaadanne Erhvervelſer, hvorved Munkeliv Kloſter i Bergen forøgede ſit allerede betydelige Jordegods. I 1281 ſkjenkede Hr. Audun Hugleiksſøn dertil, uviſt ved hvilken Anledning, til ſin Faders, ſin egen, ſin Huſtru Gyrids, ſine Forfedres og ſine Efterkommeres Sjælehjelp fem Maanedematers Bool i Unnarſetr i Stavenes i Søndfjord til Odel og Eje. I 1282 kjøbte Kloſtret 3 Maanedematers Bool i Rosſanes for 3 Mkr. brendt. I 1285 kjøbte det af Provſt Erik paa Liſter Gaarden Aurridadal paa Liſter for 15Mkr. brendt. Samme Aar tilbyttede det ſig fra Nonneſeter en Fjerdedeel af Gaarden Skeid paa Karmt, hvoraf det allerede forud havde de tre Fjerdedele. I 1287 kjøbte det 20 Maanedematers Bool i Haugaland paa Framnes af Baronen Hr. Gaut Gautsſøn og hans Syſter Ulfhild. Det øvrige af Haugaland, ſom Hr. Finn Gautsſøn havde givet i Provente for ſin Søn, Hr. Jon, til Lyſekloſter, tilbyttede det ſig