Side:Det norske Folks Historie 1-4-2.djvu/663

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
641
1319. Kong Haakons Teſtamente og Død.

Magnus, hans nærmeſte Arving, omkom eller faldt i Fienders Hænder, vilde Norge være herreløſt og priisgivet for alleſlags indre Stridigheder og politiſke Ryſtelſer. Slige Bekymringer kunde vel endog undergrave ſterkere Mænds Helbred end Haakons. Formodentlig maa han kort efter hiin Stilſtands Afſlutning være bleven alvorligt ſyg, og have tilbragt hele den Tid, under hvilken man intet hører fra ham, paa Tunsberghuus, hvor vi endnu finde ham den 20de April 1319. Og at han da troede at føle Døden nærme ſig, maa vi ſlutte af den Omſtændighed, at han paa denne Dag lod Kantsleren Ivar Olafsſøn, ſin Svigerſøn Hafthor Jonsſøn, Merkesmanden Paal Eriksſøn, Bjarne Audunsſøn, Aamunde Borgarsſøn, Guthorm Kolbjørnsſøn, Guthorm Helgesſøn og Thorgeir Simonsſøn tilſverge ſig ved de dyrebareſte Eeder paa Korſet og mange andre Helligdomme, at de vilde overholde hans Beſtemmelſer om Kongearven og Rigsſtyrelſen, være enige og ſamraadige, ſtyrke Kongens Arving og ikke inddrage Udlændinger til at have Fæſtninger, Syſler, Raad eller Embeder, enten i Rigsarvingens Umyndighed, eller efterat han var bleven myndig[1]. Herom udſtedte de paa hiin Dag ſit Brev. Det forſtaar ſig af ſig ſelv, at han maa have beſtemt disſe Mænd til at være Medlemmer af det Tolvmandsraad, ſom ifølge Akten af 1302 ſkulde foreſtaa Rigsſtyrelſen. Af Beſtemmelſen om at Udlændinger ikke maatte inddrages i Rigets Befalingspoſter tør man vel ſlutte, at han allerede forudſaa, hvad der kort efter ogſaa gik i Opfyldelſe, at hans Datterſøn Magnus tillige vilde blive valgt til Sveriges Konge. Formodentlig gjorde han ogſaa paa denne Tid ſit Teſtamente, af hvilket der kun findes et Brudſtykke tilbage[2], ſaaat man ej kjender alle hans Legater; man erfarer kun at han ſkjenkede rige Gaver til ſine Capeller, fornemmelig Mariekirken i Oslo, hvor han vilde begraves[3]. Den fik 500 Mkr. brændt Sølv, hundrede Marks Bool af de kongelige Beſiddelſer i Viken, foruden hvad den tidligere havde faaet til Bygning og Ophold m. m. Alle dens tidligere erholdte Privilegier, Rettigheder og

  1. Dipl. Norv. I. 156.
  2. Dipl. Norv. IV. 128. Teſtamentbrudſtykket er der aftrykt efter den eneſte forhaandenværende Afſkrift i Barth. E. 760.
  3. Mariekirken nævnes ikke i Brudſtykket, fordi den Deel, hvori Navnet forekom, er borte, men man kan dog ikke et Øjeblik tvivle paa, at det er den, ſom her betænkes med ſaa rige Gaver fremfor alle de øvrige, naturligviis af den Grund, at han der valgte ſit Hvileſted. Formodentlig har Teſtamentet begyndt hermed, faa at det er den førſte Deel, vi have for os. Efter Capellerne nævntes viſtnok de øvrige gejſtlige Stiftelſer i Landet, og derefter de enkelte Perſoner, ſom han betænkte med Gaver.